101 / 187
D E T E L P H J E N B E E N S K E S O C I E T E T
fatteren vil beskrive de pågældende piger og gøre rede for deres
kvalifikationer som mulige ægtefæller. At P. Hansen noget øjeblik
kan have troet, at der var tale om en liste over mulige løse erotiske
forbindelser, viser, hvor overfladisk han har læst bogen. I enkelte
tilfælde fastslår forfatteren imidlertid, at han finder en og anden
uegnet til ægteskab, men nok kunne tænke sig en mere tidsbegræn
set kontakt, og det er vel det, der har forledt P. Hansen til denne
forhastede idé. Som vi skal se, når vi får orienteret os i, hvem
pigerne egentlig var, er tanken om en samling letsindige damer
fra netop de kredse, pigerne tilhørte, i sig selv absurd.
Oplysningerne om den enkelte kan være ganske kortfattede, og
de kan være fyldige. Men det er altid de samme områder, der be
lyses: pigens udseende og temperament samt hendes familieforhold
og formueomstændigheder. Og synspunktet, hvorudfra det hele be
tragtes, er som nævnt hendes egnethed og attråværdighed som
ægtefælle. Men at vi skulle stå over for en protokol fra et ægte
skabsbureau, må dog på forhånd afvises. Netop de piger behøvede
ikke at gå til bureau for at blive gift.
Det er ikke tanken at gengive aktstykket in extenso. Der skal
kun fremdrages en del af de karakteristikker og oplysninger, som
er særlig interessante fra et kulturhistorisk eller personalhistorisk
synspunkt, idet dog langtfra alle de personalhistoriske oplysninger,
der kan uddrages af aktstykket, skal fremlægges. Det ville føre for
vidt. Men personalhistorikere med interesse for københavnske
familier omkring
1760
henvises hermed til dokumentet.
Det er foran nævnt, at oplysningerne synes at være ret pålide
lige. Nogle eksempler, hvor vi er i stand til at foretage i al fald en
delvis kontrol, kan vise hvordan.
Nr.
43
, på Østergade, får følgende omtale (arkivalets særpræ
gede stavemåde er bibeholdt): Er grim, til alders, malicieux, ser
ud som en løvinde, lever galant, er forstandig, haver nogle adoran-
7
*
99