Previous Page  170 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 170 / 187 Next Page
Page Background

S T E F F E N L I N V A L D

København, og betragter man billeder af denne overklasses liv, som

tilsyneladende var uden mislyde, men som dog også havde sine

mørke punkter, er det en hel anden verden, der møder os, end den

vi daglig færdes i. Derfor er museet også hofjuveler, mag. art. Jø r­

gen Michelsen meget taknemligt for et maleri af J. Th. Hansen,

som forestiller »Det kgl. Taffel ved det af Kjøbenhavns Borgere

givne Festbal i Concert-Palaiset i Anledning af Christian IX ’s og

Dronning Louises Guldbryllup«. Selve guldbryllupsdagen var den

26. maj 1892 og festen, som billedet forestiller, fandt sted tre dage

efter, den 29. maj.

Om maleriets kunstneriske værdi kan måske diskuteres, men dets

betydning som kulturhistorisk vidnesbyrd om en svunden epoke i

københavnerlivet er uomtvistelig. Salen, hvor festen finder sted, er

forvandlet til en løvsal med udsigt gennem vinduer og døre til et

frodigt parklandskab. Ved den ene bagvæg under byens våben og

indskriften: »Civitas Hafniensis« sidder den kgl. familie ved det

festligt dækkede bord, medens resten af selskabet stående indtager

deres souper. Det lyner af uniformer og ordner, silke og juveler, og

de tre damer i forgrunden, der indtager en fremtrædende plads i

billedet, er sikkert de tre værtinder: Fru Ellen Michelsen, lensgrev­

inde Raben-Levetzau og bispinde Schousboe.

Fru Ellen Michelsen var gift med hofjuveler Carl Michelsen,

donators bedsteforældre, lensgrevinde Raben-Levetzau må være

den senere udenrigsminister i det andet venstreministerium I. C.

Christensen, greve Frederik Raben-Levetzaus hustru Lillie Suzanne

Moulton, og bispinde Schousboe, den tidligere sognepræst ved Gar­

nisons Kirke, fra 1888 og til sin død 1900 biskop over Aalborg

Stift, V. C. Schousboes hustru Agnes Johanne Tobiesen.

I museets besiddelse er efterhånden kommet en stor samling

pragtvaser af porcelæn med københavnske prospekter. De er som

oftest udført i anledning af jubilæer, sølvbryllupper og lignende be-

168