Previous Page  174 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 174 / 187 Next Page
Page Background

S T E F F E N L I N V A L D

)

Frederik VFs livlæge, dr. med. Joachim Dietrich Brandis (

1 7 6 2

1 8 4 5

), som museet har erhvervet af et ældre medlem af den dansk­

tyske slægt Brandis, frk. Angelika Brandis, Genforeningspladsen

4 8

.

Ifølge familietraditionen skal det være et københavnsk snedker­

arbejde, men alligevel virker det mere nordtysk end dansk. Uanset

dette er det i hvert fald et meget smukt stykke arbejde i nyklassisk

stil, og da dets proveniens er sikker nok, betyder det en værdifuld

forøgelse af museets møbelbestand. Det er udført af palisander med

indlægninger af gule og sorte træsorter og med et skakbræt dekora­

tivt indlagt midt på den udslåede bordplade.

Dr. Brandis var frk. Angelika Brandis tipoldefader. Han stam­

mede fra Kiel og blev

1 8 0 9

indkaldt til Danmark. Om vinteren

boede han i Amaliegade og om sommeren på sit smukke landsted,

Valhøj i Valby, hvor han som livlæge ikke havde langt til sine for­

nemme patienter på Frederiksberg Slot. Efter hans død

1 8 4 5

gik

bordet i arv til hans datter Julie, der var gift med hans yngste bro­

der, som var bosat i Kiel, og efter deres datters død

1 9 1 2

— hun

blev over

9 0

år — kom det i hendes nevø og eneste arving dr. Carl

Georg Brandis besiddelse. Han var bosat i Jena og fader til dets

sidste ejerinde, der efter hans død

1 9 3 1

bosatte sig i København.

Til museets mere sjældne nyerhvervelser hører også to kranse fra

indtoget i København efter Treårskrigen, som ved en lille højtide­

lighed blev overdraget det af fru tandlæge Karen Jørgensen, Ved

Klosteret 6, den

1 1

. februar i år,

1 1 0

år efter at de den

1 2

. februar

1 8 5 1

ved 8. bataillons indtog i byen var blevet kastet som hyldest

til de sejrrige soldater på deres march gennem Strøget. De var ble­

vet grebet af senere bogbindermester Carl Vilhelm Jacobsen (

1 8 2 6

1 9 1 1

) i Linnésgade, der havde deltaget i krigen først som menig,

derefter som underkorporal og korporal, og bl. a. været med i sla­

gene ved Fredericia og Isted. Da det er en tilsvarende scene, Otto

Bache har skildret i sit berømte maleri fra

1 8 9 4

på Frederiksborg

172