40 / 187
T R O E L S D A H L E R U P
»de offentlige skoler« må vel også regnes Københavns egen skrive-
og regneskole, men som et kommunalt foretagende findes denne
ikke opført på gejstlighedens liste, hvorfor lederen og hans to med
lærere takseredes i byens liste (se efter note
67
). Dertil kommer de
talrige privatskoler, mindst
20
(hvoraf
4
dog kun findes i stadens
hovedskattemandtal) og endelig en pigeskole (se nr.
67
).
At en by på Københavns datidige størrelse havde et betydeligt
undervisningsvæsen, såvel med klassisk som »reallinie«, kan vel
strengt taget heller ikke vække undren. Nok så interessante er for
holdene i oplandet, hvor Anders Petersens Degnehistorie kun ken
der een eneste degn fra denne tid (nr.
79
); her konstaterer vi først
og fremmest, at næsten ethvert sogn havde flere kirkefunktionærer
(hvilket i øvrigt gælder Sjælland som helhed), ja i Lyngby sogn
fandtes der såvel substitut som klokker og skolemester, i Hollænder
byen var degnen samtidig skolemester, hvad substitutten i Herlev
vel også var, siden han opføres blandt disse, og endelig nævnes ud
trykkeligt skolemester i »Offre« (vel Hvidovre, hvor der desuden
fandtes substitut, da Rødovre var annekteret »den ny kirke«, hvor
degnen ledede kirkeskolen).
Tilmed er dette minimumstal, da der intet er i vejen for, at for
exempel degnen i Tårnby som sin kollega i Hollænderbyen (St.
Magleby) kan have drevet undervisning ved siden af sin kirke
tjeneste, hvilket vist især er sandsynligt ved de kirker, hvor der
fandtes flere ansatte; således havde Søllerød både degn og klokker,
medens Gladsaxe og Herlev hver havde substitut foruden en fælles
»vicarius«. Ganske vist er Sokkelund herred utvivlsomt præget af
hovedstadens nærhed, i Smørum herred nævnes udtrykkeligt skole
mester kun i Ballerup og i Herstedøster, i Ølstykke herred kun i
Slagslunde-Ganløse og i Stenløse-Veksø; gennem disse mandtal får
vi dog et væsentligt korrektiv til den hidtidige opfattelse af dansk
uddannelses og undervisnings historie.
38