Previous Page  12 / 310 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 12 / 310 Next Page
Page Background

I

Slægten.

Det er et Problem: Hvor langt kan man huske tilbage? Hvor stærke

er Erindringsbillederne fra Barndomsaarene? Naar begynder Hukom­

melsen?

Hvis jeg ransager min egen, hæver et Billede sig frem Gang paa

Gang. En Høj ved en Landevej. Mange talende Stemmer. En Kone

gaar forbi paa Vejen, og en venlig Røst siger: „Carl, hils dog paa Ger­

trude !“

Jeg har da været noget over 2 Aar gammel. Scenen foregaar paa

den lille Høj ned til Strandvejen i Haven ved min Morfaders, Papir­

handler Sally Friedlænders Landsted „Lille Taffelbay“ mellem Helle­

rup og Charlottenlund, et af de gamle Landsteder, der nu er forsvun­

det til Fordel for det store Beboelses-Komplex „Blidah“. Gertrude var

en Valbykone, som solgte Fjerkræ. Og Højen har jeg som voxen selv

set Gang paa Gang. Saa Billedet ejer Virkelighedsgrundlag.

Eller jeg ser mig selv køre i min Bedstefaders Karet gennem Dyre­

haven, og min Opmærksomhed bliver henledt paa Raadyrene, der

græsser i Nærheden.

... Min Morfader døde allerede i Oktober 1869, kun 61 Aar gammel.

Han havde med Held 1838 uden Kapital grundlagt sin Papirforretning,

der laa i Pilestræde Nr. 85 skraas for „Berlingske Tidende“. Her saa

min Svigermoder, Professorinde Anna Poulsen, fra sin Moders, Fru

Næsers Vinduer, min Moder og hendes Søstre, sortklædte efter deres

Moders Død, afhente deres Fader i Vognen, der skulde føre dem ud

til Taffelbay. I 1869 flyttedes Forretningen til den Ankerske Gaard

Ved Stranden. Hans Lærling og senere Rejsende Axel Dithmer blev

1869 Indehaver sammen med Sønnen Vilhelm Friedlænder.

Min Morfader var en livsglad og vennesæl Mand, der dyrkede stor

Selskabelighed i sin Bolig paa Højbroplads. Han var Medlem af „Det

kgl. københavnske Skydeselskab og Danske Broderskab“, hvor han

1862 kaaredes til Fuglekonge, Aaret før Kong Frederik d. VII vandt

denne Udmærkelse. Han nævnes i denne Egenskab i Oberst N. P. Jen-