16 / 310
13
Strand paa Hjørnet af Naboløs i en Ejendom, da Nr. 16, nu Nr. 52,
der var opført i Slutningen af det 18de Aarhundrede (1798). Ved et
mærkeligt Træf bor min ældste Datter Clara nu i samme Lejlighed
som sine Oldeforældre.
Min Farmoder, Henriette eller Jette Wulff, var født i Randers,
som tidligere rummede en stor jødisk Menighed. Hendes Forældre,
hvis Træk et Par Silhuetter har bevaret, stammede fra Fredericia,
Fristedet for indvandrede jødiske Familier. Hun var Søster til Wulff
Joseph Wulff, der blev Assistent ved det danske Guvernement paa
Guineakysten og døde her 1842 af gul Feber. Hans tunge Skæbne er
fortalt i den af mig udgivne Brevsamling „Da Guinea var dansk“ .
Budskabet om hans Død, just da hans Hjemkomst var ventet, rystede
Familien. Min Fader erindrede endnu som gammel Mand det Ind
tryk, Begivenheden havde efterladt. Det blev Indledningen til alvor
lige Tider. Min Farfader døde ung, og min Farmoders gamle Foræl
dre gik samtidig bort. Hun sad nu tilbage som Enke med tre Sønner
Herman, Julius og Louis, en fjerde Søn Carl døde som Barn, og tre
Døtre Mathilde, Sophie og Rosette, og i smaa Forhold. Hun over
levede sin Mand i over 30 Aar. To malede Portræter — vistnok af
Samuel Henriques — viser deres unge, alvorlige Ansigter. Min Fader
følte, at nu var hans glade Barndom forbi — han havde kun den ene
Tanke at jævne Vejen for sin Moder og sine Søskende.
Min Farmoder var en god Bekendt af Familien Melchior, og det
faldt derfor ganske naturligt, at min Fader, der var født 20. Februar
1834, Kronprinsensgade 39, efter sin Konfirmation blev anbragt paa
Kontoret hos Handelsfirmaet Moses og Søn G. Melchior. Han nærede
bestandig den største Veneration for Melchiors. Baade Moritz og Moses
Melchior hørte til hans ældste Bekendte, og han fortalte gerne om
det Slid, der blev krævet af en ung Kontorist for 90 Aar siden. Baade
Sommer og Vinter maatte der arbejdes til langt ud paa Aftenen, selv
om Søndagen krævedes det, at man mødte paa Kontoret. Morsom var
Beretningen om, hvorledes min Fader en Dag paa Moritz Melchiors
Ønske kørte til Roskilde for at skaffe en Amme til hans nyfødte B a rn !
Der herskede et patriarkalsk Forhold mellem Chef og Personale, som
Nutiden ingen Anelse har om.
Min Fader var kun 22 Aar gammel, da han den 1ste December
1856 sammen med Ludvig Bloch, Onkel til Moder, stiftede Firmaet
Bloch og Behrens, der bestaar den Dag i Dag. Det handlede med Korn,
senere især med Uld, Klipfisk og Tran. F ra Kompagnistræde og Ny
havn naaede det til Toldbodgade 19, den gamle Funchske Gaard, som
Firmaet senere købte. Min Fader oplevede allerede i det andet Aar,
han var etableret, Pengekrisen, der fra Hamborg forplantede sig til
Kjøbenhavn, men ved Pontoppidans, Tietgens og Adlers Indgriben be
grænsedes i sine skæbnesvangre Virkninger.
Ludvig Bloch døde pludselig i Sommeren 1871, og min Fader førte
saa Firmaet videre som Eneindehaver, indtil han henved 30 Aar se