19 / 310
16
jeg erindrer som ung, glad Student. Naar jeg ved Middagstid stod ved
Entrédøren og lyttede efter min Fader, kom Kaptajn Schmiegelow
ofte op ad Trappen og sagde, naar han saa mig: „Nu er Din Fa r der
straks.“ De mødtes paa Børsen, da Schmiegelow var Assurandør.
I den anden Side af Ejendommen ud mod Niels Juelsgade boede
Skrædermester Ulrik Ipsen, hvis Søn, den saa brat ved et Ulykkestil
fælde omkomne cand. mag. Knud Ipsen, blev en god Bekendt af mig
og min Manuduktør til Filosofikum.
Mange smaa Hændelser samler sig til et broget Mosaikbillede af
min Barndom.
Dørklokken lyder en Dag, min Moder siger, at jeg skal komme
med, og da Entrédøren gaar op, sidder min Morbroder Vilhelm Fried-
lænder udenfor paa Trappen paa en Gyngehest, hans Fødselsdagsgave
til mig.
Onkel Vilhelm var en kær, med Længsel ventet Gæst ved vore Mid
dage, især naar den jødiske Gruemad serveredes. Han kom altid uan
meldt, og min Moder følte sig meget bekymret, hvis Dagens Spise
seddel var for borgerlig jævn for hans kræsne Gane. Han kunde spøge
og være munter, drillende og satirisk, men tit klagede han over sit
Helbred, og hans Øjne fik da et melankolsk Udtryk. Han havde ved
min Morfader, Sally Friedlænders Død overtaget Papirforretningen,
bistaaet af Axel Dithmer, en sjælden sympatisk Personlighed med god
modige Øjne bag Brillerne og stort krøllet Haar. Han var Amatør
maler, og et Søstykke, han havde foræret mine Forældre til deres
Bryllup, hang længe paa vor Væg.
Det var altid fornøjeligt at komme i Besøg hos Onkel Vilhelm, der
havde sin Ungkarlebolig i Havnegade i vor umiddelbare Nærhed. Jeg
ejer et Maleri af I. T. Hansen, der har malet ham ved Kaffebordet i
Slobrok. Eller ogsaa i Forretningen i den Anckerske Gaard Ved Stran
den, hvor jeg købte Papir og Penne og blev bedt indenfor i Privat
kontoret. Herfra saa jeg 6te Oktober 1873 — kort efter at jeg var
kommen i Skole, hvorfra min Moder hentede mig til Begivenheden —
Afsløringen af Kong Frederik d. 7des Statue ligeoverfor paa Slots
pladsen paa Kongens Fødselsdag. Elleve Aar senere stod jeg i det sam
me Kontor og betragtede med Forfærdelse Christiansborgs Brand.
Onkel Vilhelm blev en ivrig Samler af Kunstindustri. Hans senere
Hjem i Nørrefarimagsgade var et helt Museum med de skønneste
Møbler og Kunstgenstande, men han følte sig ikke lykkelig, savnede
sikkert et Familieliv, og hans Særheder tog Overhaand i hans sidste
Leveaar, da hans Husholderske Madam Sørensen, paa en Gang god
modig og skrap, tog Styret og vistnok tyranniserede ham. Gennem sin
nære Ven, Bogtrykker O. C. Olsen blev han Papirleverandør til „Dags
avisen“. Hans Død i 1894 — kun 53 Aar gammel, — føltes af os alle
som et smerteligt Savn. De pragtfulde Samlinger blev solgte ved
Auktion i Kunstindustrimuseet.
Det var et arbejdsomt Liv, min Fader førte, punktligt efter en