Erindringer

Snor. Næst efter hans Familie og Hjem var hans Forretning et og alt

for ham. Han var som Forretningsmand forsigtig, stod uvillig over

for enhver Form for Spekulation. Der var dyb Alvor over hans Ger

ning, og helt højtideligt virkede paa mig Kontoret i Toldbodgade med

det store Pakhus bag i Gaarden. Min Faders Privatkontor var spar

tansk udstyret. Hvor husker jeg Personalet tydeligt. Prokurist Ma

thiesen, som min Fader havde taget sig af. Han blev Firmaet tro til

sin Død, hvad der ogsaa gælder den nys afdøde Bogholder Christian

Dahl. Saa var der Pakhusforvalteren Schneider og den unge Lærling

Philipson, der ofte hentede mig fra Skole om Sommeren. Senere var

en Broder af Udenrigsminister P. Munch i nogle Aar „yngste“ paa

Kontoret. I Pakhuset var der i mange Aar to Karle, Rasmus og Peter.

Rasmus kørte mig en Gang paa Trækvogn fra Hauserplads, hvor

min Farmoder boede, og hvor et eller andet skulde afleveres, gennem

Pilestræde tilbage til Havnegade. Jeg ser endnu den oplyste Øster

gade for mig — det var ved Juletid. Peter, der haltede paa det ene

Ben, da en væltet Uldballe en Gang havde kvæstet det, var højt be

troet. Om Sommeren tog han med Søndagsposten ud til min Fader

paa Landet.

I det med Uldballer og Trantønder tæt fyldte Pakhus fik jeg en

Vinter Lov til at anbringe mine Kaniner, som jeg havde taget med

fra Landet. En Dag var de forsvundne — ikke bidt ihjel af Hunde,

som en Gang om Sommeren, men fjernede, fordi de havde gnavet Uld

ballerne itu. Hvor mærkeligt var det for mig i et af de første Krigs-

aar at se det store Pakhus helt tømt for Varer.

Min Fader begav sig hver Eftermiddag til Børsen, sortklædt og

med høj Hat, som det sømmede sig en værdig Børsmand. Her for

handlede han med sine to Varemæglere, Simmelhag og Holm og aftalte

Forretninger. Til hans daglige Børs-Bekendte hørte ogsaa Mænd som

Bryde og Rømer, og selvfølgelig traf han ligeledes her sine Svogre

Louis Meyer og Martin Goldschmidt, senere ogsaa sin yngste Svoger

Louis Trier. „Hvem talte Du med paa Børsen?“ spurgte min Moder

altid.

Kun sjældent kunde min Fader rive sig løs og foretage en Forret

ningsrejse. Da var der Graad og Tænders Gnidsel hjemme, særlig

erindrer jeg hans Englandsrejse i Foraaret 1878. Han vendte tilbage

en Dag, medens jeg var i Skole, og paa Vejen hjem saa jeg ham i

Selskab med Onkel Martin Goldschmidt komme over Holmens Bro.

Jeg ilede ham i Møde, men syntes, han var saa mærkelig forandret af

Ydre. Han havde nemlig faaet Helskæg under Rejsen.

Langt op i Aarene spiste vi til Middag Kl. 4 efter Børsen, og min

Fader vendte da tilbage til Forretningen, hvor der i Reglen arbejdedes

til Kl. 8. Først da Broen over Nyhavn blev bygget, kom han hjem til

Frokost. For at naa til Havnegade fra Toldbodgade anvendte han

Færgen fra Kvæsthusgade til Nyhavns Hoved. Og tit og ofte færgede

han fra Havnegade til Torvegade — Børsbroen var endnu ikke an-

Mennesker og Begivenheder