22
Medens Herrerne diskuterede og Damerne behandlede deres hus
lige Anliggender, fik jeg undertiden Lov til at gaa over paa Univer
sitetet til Kristian Mantzius’ Oplæsninger. Jeg har desværre aldrig set
ham paa Scenen, men hans Gengivelse af 2den Akt af Holbergs Kome
die „Abracadabra“, af Sam Wellers Kapitler af Dickens „Pickwick-
klubben, eller af Mark Twains „En Begravelse“ staar for mig i Erin
dringen som den frodigste komiske Kunst, jeg har oplevet. I Audito
riet saa jeg Karl Mantzius som ung more sig over sin Faders Op
læsninger.
Til vor Omgang hørte min Faders Fætter J. J. Lachmann og Hu
stru, født Kalkar. Lachmann blev tilsidst helt opslugt af sine poli
tiske og sociale Interesser. Han opsøgte den tidligere Finansminister
Sponneck for at bevæge ham i hans høje Alder til Protest mod Pro
visoriet, ja han fik endog en Samtale med selve Estrup for at gøre
ham et Systemskifte indlysende. Tilsidst opgav han sin blomstrende
Forretning. Efter Middagen indviklede han sig gerne i Herreværelset
ved Kaffen og Cigaren i heftige Debatter med den konservative F a
milie. Da jeg som; ung Student i de bevægede Provisorieaar gerne
vilde overvære de store Folketingsdebatter, var det i Reglen Lach
mann, som ved sine politiske Forbindelser skaffede mig Adgang til
den reserverede Loge i Fredericiagade. Han var en fornøjelig Mand,
altid Fyr og Flamme for en Sag, uegennyttig og hjælpsom som faa,
en uopslidelig Agitator ved Folketingsvalgene.
Herman Triers Genvalg i 1ste Kreds 1890, efter at han var faldet
1887, skyldtes for en ikke ringe Del Lachmanns gennemførte Agi
tation. I sine sidste Leveaar blev han Socialdemokrat og hævdede sine
Anskuelser i en Række Bladartikler og Piecer. Han var en glødende
Idealist med Hjærte for sin Næste.
Blandt hans Sønner var Poul Musiker og Komponist. Han havde
studeret i Leipzig og var en talentfuld og sympatisk Personlighed,
der til stor Sorg for Slægt og Venner døde i en ung Alder. En Violin
sonate af ham høres endnu fra Tid til anden paa Koncerter. Den
ældre Søn Viggo -— senere Jurist og Overretssagfører — gennem
gik inden 4de Klasses Hovedexamen en hel Vinter Lektier med mig.
Han spillede i 1883 med ved Studentersamfundets Opførelse af Einar
Christiansens Komedie „Flyvegriller“, og jeg og mine Søskende
morede os med at gentage hans drastiske Repliker som en Neger med
Hale. De Lachmannske Børn traf jeg ved Selskabelighed i Hjemmet
i den gamle Gaard paa Hjørnet af Raadhusstræde og Brolægger
stræde. I Studentersamfundet, hvor Viggo Lachmann hørte til det
saakaldte Røde Lygte-Parti — en Kreds af yngre Jurister, der mød
tes paa Kaféen af dette Navn i „Adresseavisens“ Ejendom i Vimmel-
skaftet — og hvis Formand han senere blev, mødte jeg ham ofte.
Han havde som yngre et Lune, som Aarene udslettede.
Der var mange Søstre i min Mormoders, den Bloch’ske, Familie,
bl. a. Thora, gift med „Den store Bastians“ udmærkede danske Be