23
arbejder Simon Simonsen, der var blind, men hvem jeg dog erindrer
i Hjemmet, og den muntre og slagfærdige Sophie, der blev Professor
Nathan Melchiors anden Hustru efter Søsteren Theas Død. Hendes
Steddatter Sophie omtales af H. C. Andersen i hans Breve fra det Mel-
chiorske Hus, hvor hun ofte færdedes som Moritz Melchiors Niece.
En anden Kusine af min Moder var Anna Meyer, født Levison, Brand
chef Oberst Sixtus Meyers Hustru. Hun findes paa et morsomt Grup
pebillede af Fætre og Kusiner.
Af Personligheder udenfor Slægten, som jeg saa i mit Hjem, maa
jeg allerførst nævne Stadsbedemand Holmblad, vistnok en af min
Morfaders gamle Venner, Fader til Legatstifteren Grosserer Rasmus
Holmblad, som jeg mange Aar senere mødte i Selskab hos Kammer
sanger Vilhelm Herold. Jeg mindes en Dag i mine Forældres Daglig
stue i Havnegade — det har vel været omkring 1875 — da den gamle
Holmblad fortalte om Kjøbenhavns Bombardement 1807, som han
som 5aarig Dreng havde været Vidne til, og hvis Rædsler han ikke
kunde glemme. Saaledes rækker Slægterne hinanden Haand. Ogsaa
Bedstemoder Line kunde fortælle om Bombardementet. Hendes Mo
der havde siddet ved Vinduet paa Graabrødretorv og set, hvorledes en
Bombe rev Hovedet af en Skomagerdreng.
To stadige Gæster ved Vinterens Middagsselskab, der altid var
pyntelig arrangeret af min betænksomme Moder og altid blev holdt
indenfor en jævn Husholdnings Ramme, tilhørte Kredsen fra min
Morfaders Hjem. Den ene var Rentier Fife, en nobel, chevaleresk æl
dre Herre, altid i Redingote og Silkehat, naar han aflagde den tradi
tionelle Visit, ypperlig L ’hombrespiller, fin og afdæmpet i Form og
Optræden. Den anden var den joviale og gemytlige Tapetfabrikant
Krüger, der havde været gift ind i den Trierske Slægt og nu levede som
Enkemand sammen med sine gamle Søstre i Skindergade. Han og jeg
kom senere, da det politiske Liv gik op for min Bevidsthed, til varmt
at sympatisere. For Krüger var Venstremand, og i Kraft af sin Alder
tilfaldt det ham at indlede det store Casino-Møde i Efteraaret 1883,
hvormed den nystiftede liberale Vælgerforening indledede sin Kam
pagne.
Fornøjelige Gæster, der altid bragte Munterhed med sig, var Moders
11 Aar yngre Veninde Anna Heyliger og hendes Moster Frk. Hoff-
mann, der bar tydelig Præg af at være Halvblods. Min Broder og jeg
kaldte Frk . Hoffmann „Aa Susannah“, fordi hun altid i sin engelsk-
farvede Dialekt henvendte Ordet til min Moder med disse Ord.
Anna Vilhetmine Herschend Heyliger var født paa St. Croix som
Datter af Fuldmægtig i Skifteretten Knox Heyliger og Adriane Hen
riette Hoffmann*) var som pur ung kommet til Kjøbenhavn med An
befaling til min Moders Familie. Hun havde en herlig Stemme, som
*) S e „ S tam ta v le o v e r F a m ilie n G lud g en n em 4 0 0 A a r“, u d g iv et a f K r i
stia n
Glud
K o n ra d se n , S o g n e p ræ st i E b e lto ft (R a n d e r s 1 9 3 3 ).