23 / 310
18
lagt — med de vejrbidte Færgemænd, der sad paa Bænkene i Færge
stationen nedenfor Havnegade-Kajen. Jeg fik undertiden Lov til at
sejle med — det var en Ferie-Fornøjelse af Rang. Min Fader skulde
ud paa Grønlands Plads og smage paa Tran eller undersøge Klipfisk.
„Uh. du lugter af Fisk“, sagde saa min Moder.
Han var en ivrig Læser. Han studerede indgaaende sin „Berling-
ske Tidende“, men han holdt ogsaa i nogen Tid „Fædrelandet“, da
der omkring 1880 blev foretaget en Agitation paa Børsen for Carl
Plougs Blad, der var i stærk Tilbagegang. Han abonnerede endvidere
paa „Dagsavisen“, af Hensyn til Onkel Vilhelm, og da jeg 17 Aar gam
mel var optaget af alt nyt i Litteraturens og Journalistikens Verden,
fik jeg ogsaa sat igennem, at der blev abonneret paa „Politiken“ fra
Bladets første Dage. Selv Prøvenumrene fik vi. Min Fader subskribe
rede paa „Historisk Arkiv“ — jeg ser for mig de gule Hæfter, som
P. G. Philipsen leverede, og jeg mødte ingen Modstand, da jeg fore
slog, vi skulde holde „Ude og Hjemme“, hvis Redaktør var min Dansk
lærer i Maribos Skole, Otto Borchsenius. Ogsaa „Tilskueren“ anskaf
fedes fra Tidsskriftets første Hæfte.
Min Fader var Medlem af „Athenæum“, det hæderkronede Læse
selskab, der havde Lokaler i Morescos nuværende Gaard paa Øster
gade. Da jeg og mine Søskende var smaa og min Moder var optaget
af os, gik han ofte derop om Aftenen og gjorde sig bekendt med de
nye Bøger — hans Interesse for historisk Læsning er gaaet i Arv til
mig. „Athenæum“ var stiftet 1825 og havde haft sin Glansperiode
midt i Aarhundredet, da Embedsmændene i det slesvisk-holstenske
Ministerium fyldte tæt paa dets Medlemsliste. Efter 1864 gik Selska
bet stadig tilbage, især da det gjorde sig skyldig i den Dumhed ikke
at ville optage Kvinder. Derfor stiftedes Kvindelig Læseforening.
Stille og tilbagetrukken levede min Fader sit Liv. Han vilde ikke
vække Opmærksomhed, ikke udfordre Kritik eller Omtale. Det kunde
f. Eks. ikke falde ham ind at sidde i første Parket i Det kgl. Theater
— „Nummerparket“, som han benævnede det med et gammeldags
Udtryk. Selv som gammel Mand, da han hørte daarligt, vedblev han
at tage Billet til 2det Parket.
Arbejdsomme Aar var det, og min Fader følte sikkert ofte Van
skelighederne ved at føre Forretningen frem i første Række. Der
kunde ofte være en dyb Alvor over ham — jeg husker især en Aften
i Dagligstuen, hvor vi sad sammen, og han pludselig talte til mig, en
Dreng paa højst 8— 9 Aar, om Livets dybe Krav til os alle. Han havde
tidlig, i sin Moders Hjem efter Faderens Død erfaret de Fordringer,
Kampen for Tilværelsen stiller til den enkelte.
Han spillede ikke Kort, som sine Svogre, men foretrak indgaaende
Samtaler om Forretningslivets Konjunkturer og Dagens politiske Be
givenheder. Han var Højremand af Overbevisning.
Spøg var ikke hans herskende Egenskab. Han fortalte, at hans
Søskende plejede, da han var Dreng, at sige, at naar Julius først kom