![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0011.jpg)
E
n d n u
i 1845, ^or g °d t 100 aar siden, var København en
by paa knapt 127.000 indbyggere. Den var omgivet a f vold
og grav, og skønt der inden for denne var trangt om plads,
ophævedes først 1852 de strenge demarkationsbestemmel
ser fra 1810, der forhindrede en udnyttelse af det store ter
ræn, der laa mellem volden og en linie som omtrent fulgte
Falkoner Alleen-Jagtvejen. Kun langs de store udfalds
veje var der fra ældre tid en mere bestandig bebyggelse af
lave grundmurede huse, hvorimod alle øvrige ejendomme
var bygget a f træ, for at de i tilfælde af et fjendtligt angreb
let kunde afbrændes eller “ pakkes ned i Kældrene” , som
det hed. Medens der saaledes var aabent land udenfor vo l
dene, hvor Guds fri natur endnu ikke skæmmedes a f de
sundhedsfarlige lejekaserner, som driftige grundspekulan
ter, efter demarkationsliniens flytning til søernes indre
grænse og især efter at København i 1856 var blevet ned-