12 / 111
lagt som fæstningsby, rejste herude, var der inden for vo l
dene ikke til at opdrive en byggegrund. Byens areal var det
samme som paa Christian IV ’ s tid, og befolkningstilvæk
sten bevirkede derfor, at husenes etageantal øgedes, og at
gaardspladsernes frie areal indskrænkedes mest muligt ved
opførelsen a f side- og baghuse. 1851 var det ingen sjælden
hed, at “ store og rummelige Gaarde blev købte til Nedriv
ning og flere smallere, højere og dybere Huse rejstes i Ste
det for med smaa Gaardsrum og uden Hensyn til, om der
kom Sol og fri Luft eller ikke til de mange nye Etager i
For-, Mellem-, Side- og Bagbygningerne eller til Kældrene,
der nu mere og mere udlejedes til Beboelse, enten de var
fugtige eller ej” [1]. Det gjaldt kun om at faa dem udnyttet.
I et saadant milieu levede kunstneren H. G. F. Holm stør
ste delen a f sit liv, men hans efterladte arbejder bærer mær
keligt nok ikke mindste spor a f de sørgelige og triste om
givelser, som han boede under. Nøgternt og sagligt men
alligevel med megen følelse har han med fotografisk skarp
hed skildret byens gader og stræder, dens monumentale
bygninger og enkelte større historiske begivenheder. Ejen
dommeligt nok synes han aldrig at have arbejdet med olie
farve, men med desto større virtuositet dyrkede han teg
ningen og akvarellen, og med pen og vandfarve har han
skabt en række smaabilleder ikke blot a f stor kunstnerisk
kvalitet men ogsaa af uvurderlig topografisk betydning for
efterverdenen. Det er næppe for meget sagt, at uden hans