33 / 111
landske natur. De forestillede nemlig i : “ En Umiak eller
Grønlandsk Skindbaad” ; 2: “ En Grønlænder i sin Kajak i
Begreb med at kaste Harpunen i en Sælhund. . . ” , hvorefter
der følger tre stik af kirkeruinen ved Kakortok. Som nr. 6
er afbildet et grønlandsk sommertelt, hvor “ en Grønlæn-
derinde trækker Tarmeforhænget tilside for at gaae ind i
Teltet. Paa Brixen sees Parade Posen, hvori Fruentimmerne
opbevare deres kostbareste Pynt; et Snushorn, en Krum
kniv med mere” . Det syvende billede forestiller: “ Det indre
a f Vinterhuset ved Nukarbik” og nr. 8: “ En paa Østkysten
forefunden Kanon, en Haitandsaug, tvende Træefigurer
fundne i en Grav og Næbbet af en hidtil ubekiendt Søefugl” .
Billederne, der skønt lidt ubehjælpsomt tegnet er meget
charmerende, skal imidlertid ikke nærmere omtales her, da
de ligger uden for denne bogs rammer. Kun saa meget skal
siges, at de kaster et interessant lys over den unge H. G .F .
Holms ungdomsaar, da de viser, han ikke veg tilbage for
et arbejde, der alene ved sit emne laa noget fjernt fra de
opgaver, han hidtil havde beskæftiget sig med.
Mellem sin første og anden rejse til Grønland var Graah
ansat ved karantænevæsenet paa Eideren, og det skyldes
derfor sikkert hans indflydelse, at H .G .F .Ho lm 1831 fik
overdraget at udføre en plan og et prospekt a f det ny karan
tæneanlæg paa øen Kyholm, nord-øst for Samsø [13]. Sin
lidenhed til trods - den omfatter kun ca. 30 tønder land -
ansaa allerede Thurah i sin beskrivelse af Samsø 175 8 dens