38 / 111
forringer imidlertid ikke dens topografiske betydning, idet
den bl.a. giver et glimrende indtryk af det tidligere Ples-
sen’ ske Palæ mellem Ny Kongensgade og Ny Vestergade,
som maa være opført omkring 1750. Det betragtedes den
gang som en af byens fornemste bygninger. August Hen
nings fortæller saaledes [16], at i spisesalen efterlignede væg
genes dekoration et palads’ facade, loftet var som himlen
blaat, og gulvet var malet som et haveanlæg med grusgang
og græsplæne. Kakkelovnene skjultes a f gitre, der fore
stillede en volière med ørne og et bur med tigre, og for at
skabe den fuldkomne illusion om, at man sad i en have
foran et palads, var gardinerne erstattet a f markiser. Senere
blev salen malet om som en skov “ saa skuffende, at man
virkelig engang skal have troet sig forvildet deri” . Omkring
midten a f forrige aarhundrede blev palæet af den senere
stadsbygmester H. C. Stilling ombygget til det nu kendte
dobbelthus, Frederiksholms Kanal 16 - 18 .
Naar det her er omtalt saa udførligt, skyldes det baade
dets interessante og enestaaende indretning og den store
betydning, Holms akvarel maa tillægges som topografisk
kildemateriale med hensyn til det Plessen’ ske Palæs hele
udseende i aarene umiddelbart før dets store ombygning.
I modsætning til hans senere arbejder frembyder hans tid
lige akvareller ingen særlig æstetisk nydelse, og hvad der
er sagt om Eckersbergs berømte københavnske prospek
ter fra det 19. aarhundredes første aarti [17] kan med lige