47 / 111
nogle skitser af haven og omegnen, søgte han at sælge sine
paatænkte arbejder til majestæten. Allerede fem dage senere
rykkede han for svar, “ som det er mig af yderste Magtpaa-
liggenhed, jo før jo hellere at kunde paabegynde Arbejdet,
men til hvis Udførelse jeg mangler det fornødne” [25].
Den pris, han fik for sine arbejder, oversteg sjældent et
par rdlr. I reglen bestemtes den “ af Liebhaverne” selv [26].
Det er derfor ikke saa mærkeligt, at han paa grund a f sin
store familie regelmæssigt hvert halvaar fra 1842-48 saa sig
nødsaget til at ansøge kongen om huslejehjælp, og lige saa
regelmæssigt synes at have modtaget 10 rdlr. [27]. 19. sep
tember 1842 begrundede han sin ansøgning med, at skønt
han forrige halvaar blev hjulpet og “ redet fra en forestaa-
ende Undergang” er han siden blevet hjemsøgt a f sygdom,
og “ som Mand og Fader til Fem endnu uforsørgede
Børn” [28] vovede han “ endnu engang i dybeste Underda
nighed at bønfalde Deres kongelige Majestæt om en ringe
Hjælp til forestaaende Flyttetid” . Et halvt aar senere er hans
situation endnu mere fortvivlet. Børnene er syge, og nøden
har tvunget ham “ til at indflytte paa en Bagsal, der foruden
at qwåle mig med Røg ” tillige er saa mørk, at han kun faa
timer daglig kan arbejde ved dagens lys. Marts 1844 fortæl
ler han, hvorledes den “ strenge Winter har sat mig meget
tilbage” , men sommeren, som skulde have gengivet ham
hans kræfter og arbejdslyst, har aabenbart heller ikke været
ham gunstig, for i slutningen af august indsendte han som