51 / 111
tede ham ofte, og Bissen, som han var “ dus” med, hjalp ham,
da han en sommer besluttede “ at foretage nogle smaa Rejser
herpaa Landet og i Provindserne for muligen ved dette mit
Foretagende (at) kunde komme i en bedre Stilling” [31].
De fleste forstod imidlertid ikke hans kunsts særpræg.
For dem var han blot “ Fattig-Holm” eller “ Stille-Holm” ,
som han ogsaa kaldtes, en af Københavns mange origina
ler, hvis triste lod førte til at han søgte trøst i flasken. A f en
artikel, som afdøde pastor R .P . Rasmussen, der var præst
ved Almindelig Hospital, skrev om ham i “ Historiske Med
delelser om København” 1907 [32], synes det at fremgaa, at
pastor Rasmussen har talt med adskillige mennesker, som
har truffet Holm, og de er aabenbart alle meget enige om
“ at betegne ham som et tildels forulykket Individ” .
Den beskrivelse, pastor Rasmussen giver af ham, stem
mer ganske godt overens med det indtryk af hans person
lighed, som hans ansøgninger om understøttelser efterlader,
og bygger da sikkert ogsaa paa de nævnte øjenvidner s ud
talelser. “ I København - fortælles det - saa man jævnlig
Holm, der var en lang, mager Skikkelse, vandre omkring
med sin store Mappe under Armen, og al Tid i samme luv
slidte Dragt. Han aflagde jævnlig Besøg paa Hoteller og i
Gæstgivergaarde for at tilbyde sin Assistance til Reisende,
der kunde have Lyst til at lade en eller anden Udsigt fra de
res Vindue forevige a f hans ganske habile Pensel. Billig var
han. Han tog 1 rdlr. for sligt et lille overmaade omhygge-