Previous Page  77 / 111 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 77 / 111 Next Page
Page Background

ministerialbygninger: Schacks Gaard, der er helt ombygget

men hvis smukke renæssanceportal er bevaret; Lerches Palæ,

Slotsholmsgade 10 ; Kancellibygningen og helt i baggrun­

den Christiansborg. Akvarellen, der nu findes i Bymuseet,

er udført for en af Københavns storhandelsmænd, hvis slægt

i flere generationer havde deres domicil i Slotsholmsgade.

A f samme kvalitet, men mere malerisk behandlet er en akva­

rel fra 1848 af gaardspladsen bag Staldmestergaarden paa

hjørnet af Tøjhusgade og Frederiksholms Kanal.

Fra Slotsholmens nabolag stammer en akvarel fra om­

kring 1840, hvor Stormgadehjørnet og Raadhusstræde er

set fra Nybrogade. Holm har her indfanget et karakteristisk

lille træk fra datidens København: en kone ved at hænge

sit vasketøj til tørre paa et skib, der ligger fortøjet ved

sandkisten f nærheden af Stormbroen.

En af Holms kunstnerisk mest værdifulde akvareller fo­

restiller Løngangstræde omkring 1850 set fra Philosofgan-

gen, som Yestervold mellem Vartov og Langebro tidligere

kaldtes. To skyggefulde træer i forgrunden danner bille­

dets dekorative indramning og bidrager til dets dybdevirk­

ning, der yderligere fremhæves af Vartovs mørke kvader­

beklædte hjørne til venstre, hvorimod de nyklassiske huse

paa Løngangstrædes modsatte side, der dels er nedrevet,

dels ombygget til ukendelighed, ligger badet i klart sollys.

Langs facaderne ses de aabne rendestene, der fandtes over­

alt i byen, og som om sommeren udbredte en frygtelig stank