81 / 111
udseende og beliggenhed, før den tilkastedes 1 864 og byen
derved mistede et af sine mest karakteristiske gadepartier,
som nu kun navnet minder den nutidige slægt om.
Den ene forestiller kanalen ud for grosserer Pierre Pe-
schiers store rødstensgaard, Landmandsbankens nuværende
bygning; den anden udsigten mod Børsen over en del af det
afspærrede omraade paa Gammelholm, som tilhørte mari
nen, indtil Orlogsværftet 1859 flyttedes ud paa Nyholm.
Langs Størrestræde, som den del af Holmens Kanal, der
ligger nærmest Ved Stranden, kaldtes til 1877, var opført
en mur ind til Søetatens “ forjættede land” , der nok har kun
net sætte menigmands fantasi i sving. Paa Holms akvarel
ses muren og kanalens udløb i havnen bag Holmens Kirke
omtrent paa det sted, hvor Havnegade nu er beliggende,
men derimod kun et lille stykke af selve terrænet, som Vil
lads Christensen i sin bog om København fra 1840-1857
saa malende har beskrevet: “ Her var de store Smedier, i
hvilke den første Dampmaskine i Danmark var blevet op
stillet og taget i Brug i 1790. Her var Embedsboliger for
Værftschefen og Ekvipagemesteren, Kontorer og Material-
huse og den saakaldte “ Gamle Dok” . Her laa ogsaa den
lange Reberbane, der strakte sig fra Charlottenborg ud til
Havnen, Marinens Mastegrav og Masteværft; men desuden
fandtes her mindre Lyst- og Køkkenhaver, og i Værfts
chefens Have stod “ Danmarks ældste Morbærtræ” , hvis
Grene maatte understøttes men som dog alligevel hvert