90 / 111
ser og af de herskabelige huse og gaarde, som indrammer
86 dem, maa, som nævnt, ikke blot de fleste af hans “ kunder”
have boet i denne bydel, men selv maa han ogsaa have følt
sig mere tiltrukket af den end af byens andre kvarterer. Som
hans tidligere omtalte tegninger viser, maa han have kendt
det ud og ind, og ikke mindst idyllen omkring Frederiks-
kirkens ruin, der frembød et mærkeligt pittoresk indslag i
den fornemme bydel. Medens selve ruinen benyttedes som
værksted for billed- og stenhuggere, anvendte kvinderne
fra de omliggende huse pladsen til tørring af vasketøj, og
mellem de storemarmorblokke,der laa spredt rundt omkring
paa terrænet, legede børnene blandt græssende faar og geder.
Paa flere af Holms billeder herfra ses den endnu eksiste
rende baghusbebyggelse i Store Kongensgade, men det er
ogsaa det eneste minde i dag om stedets tidligere udseende.
Efter forgæves forsøg i mere end hundrede aar paa at faa
kirkebyggeriet gennemført, erhvervedes ruinen af C. F.
Tietgen, og med Meldahl som arkitekt opførtes Marmor
kirken 1875-94. Som tænkt i 1749, da Frederik V i anled
ning af det oldenborgske kongehus’ 300 aars regeringsjubi
læum udparcellerede Frederiksstadens areal til bebyggelse,
ligger den nu som
point de vue
for Amalienborg Plads.
A f palæerne har Holm bl. a. udført en meget smuk akva
rel i Bymuseet, men det er dog især St. Annæ Plads, Ama-
liegade og Bredgade, der som kunstner har interesseret ham
mest. A f St. Annæ Plads med Garnisons Kirke eksisterer der