Previous Page  94 / 111 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 94 / 111 Next Page
Page Background

ske men forholdsvis fattige Adel-Borgergadekvarter. Der­

imod har baade Kongens Have og Kronprinsessegade in­

teresseret ham. A f Rosenborg Slot og Have og af Garder­

kasernen i dens udkant eksisterer der saaledes flere akvarel­

ler, og af Kronprinsessegade har han udført et par meget

smukke billeder, der giver et udmærket indtryk af gadens

herskabelige ejendomme, som er opført af nogle af da­

tidens mest kendte arkitekter kort efter, at den 1800-04

var blevet anlagt paa en del af Kongens Haves grund.

Allerede i 1806 blev det om denne gade sagt, at den “ teg­

nede til at blive en af de smukkeste i Hovedstaden” , og

endnu et halvt aarhundrede senere ansaas den stadig for

byens mest moderne strøg, og dens lejligheder var derfor

stærkt efterspurgte. Dens fornemme karakter fremgaar af

en akvarel af Holm, der nylig er erhvervet i London. Fra

Kongens Have, hvor der paa en sti langs Meyns smukke

gitter med de smaa pavilloner promenerer enkelte stands­

personer, er der udsigt til nogle af de huse, der har skabt

dens ry [48], og billedet, der da ogsaa maa regnes for et af

Holms mest vellykkede, bidrager ved sin sobre udførelse

og sine klare farver til at anskueliggøre dette indtryk.

Inden for voldene var Kongens Have byens eneste park

og derfor meget yndet af københavnerne. Om dens popu­

laritet vidner bl. a. Heibergs kendte vaudeville: “ Et Even­

tyr i Rosenborg Have” , men lige saa elsket og nok saa frisk

var dog Langelinies promenade, hvorfra der var en herlig