98 / 111
tes i baggrunden, desuden nogle mænd og kvæg, og ud for
acciseboden en vogn, der venter paa at blive fortoldet, me
dens en anden vogn allerede har passeret toldstedet.
Med tilsvarende følelser har han malt en række billeder
fra Kastellet og af idyllen paa voldene omkring den gamle
by, og man aner i dem, at det maa have været ham en sorg,
da han, efter at København 1856 var ophørt at være en
fæstningsby, maatte forudse deres snarlige forsvinden. Det
er nemlig ikke blot byportene, hans billeder herfra forestil
ler, men han har ogsaa malt de møller, der laa rundt om paa
bastionerne og tegnede deres karakteristiske profiler mod
den lyse sommerhimmel, og særlig stemningsfuldt er et lille
billede af den hyggelige voldmesterbolig paa Helmers Ba
stion ud for St. Peders Stræde, der ligger omgivet af store
skyggefulde træer. Ogsaa gravenes romantik har han for-
staaet at give udtryk for: “ De terrasseformede Volde paa
den ene Side og de ligeoverfor liggende Glacier paa den an
den vare dækkede af en rig Vegetation, der strakte sig lige
ned til Vandet. Italiensk Poppel, Hængepil, Ask, Kastanie,
Lind, Hvidtjørn og Røn omkransede og overskyggede dens
Vande med deres løvrige Kroner, og i den stille Aften,
naar Larmen fra den store Stad lidt efter lidt døde hen, og
Fuldmaanen sejlede højt paa Himlen, spejlende sig i den
blanke Flade, mens Nattergalen slog sin Trille i Buskene i
Kirsebærgangen, og kun et enligt Lys i Møllen oppe paa
Bastionen røbede Menneskers Nærhed - ja, saa kunde man