KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

157 / 220

145
Poul Rasmussen, at denne havde taget Ordet imod en Kol­
lega i Bestyrelsen og saaledes arbejdede paa sine Kollegers
Fald. Som Forholdene var, havde det ikke været muligt
at naa noget uden ad Forhandlingens Vej, og han vilde
give Kaptajn Jurckmann sin Tilslutning.
Grosserer L. E. Bruun betegnede den i Indenrigsmini­
steriet underskrevne Overenskomst som en „Slavekontrakt"
og vilde have de Personer fjærnet, som havde underskrevet
den eller havde Ansvaret for, at Overenskomsten var ble­
ven underskreven.
Grosserer Hermes og Godsinspektør C. Kragh udtalte
sig i lignende Retning.
Malermester Madsen bebrejdede Bestyrelsen, at den
havde givet Formanden for megen Myndighed.
Forfatteren Osvald Hansen udtalte, at det var Besty­
relsens Fejl, at den ikke havde holdt paa Grundejernes Ret,
og sluttede med at sige, at Formanden, bortset fra alle de
mange Aar, hvori han havde været en dygtig Formand,
dog ikke havde Evnen til at føre Grundejerne i en Tid som
den, der nu var kommen.
Overretssagfører Poul Torp og Toldforvalter van Wy-
lich Muxoll søgte at forsvare Fo rmanden og advarede mod
Overilelse fra Forsamlingens Side.
Skomagermester Matthiesen og Partikulier Marker
forlangte, at Bestyrelsen skulde stille deres Mandater til
Disposition.
Konstruktør Poul Rasmussen fik paany Ordet. Han
vilde gøre Overretssagfører Torp opmærksom paa — hvad
denne som Jurist heller ikke kunde være uvidende om — ,
at den i Indenrigsministeriet underskrevne Overenskomst havde
bunden Grundejerne, uden at man havde spurgt disse herom.
Kontorchef i Finansministeriet Kay Espensen udtalte, at
Grundejerrepræsentanter som ærekære Mænd burde have
nægtet at forhandle.
Det var forgæves, at Formanden nu paany søgte at hævde,
at der var naaet, hvad der var muligt for Grundejerne under
den foreliggende Situation. Partikulier Marker fremsatte en
Resolution, hvori Generalforsamlingen udtalte sin alvorligste Pro­
test mod Fo rmandens Optræden og forlangte, at Bestyrelsen