140
maattet aflyse Møder grundet paa den megen Sygdom. Ved et
efterfølgende Møde konstituerede man sig med
Jurckmann
som
Formand,
Glindemann-Nielsen
som Næstformand,
Friedlev Ja
cobsen
som Sekretær og
L. Lauritzen
som Kasserer.
Foranlediget ved forskellige samtræffende Vanskeligheder, dels
den megen Sygdom og Sorg, dels det uafgjorte Spørgsmaal om
Afstemningen angaaende Sønderjyllands Tilbagevenden til Dan
mark, som netop skulde afgøres i de Dage, besluttede Bestyrel
sen under de herskende Forhold ikke at fejre sin 60 Aars Ju-
bilæumsdag den 23. Maj.
Pengeknapheden viste sig stærkere og stærkere paa alle
Omraader, ligesom der indførtes
Spærretimer for Gasforbrug
og
Rationskort
paa snart sagt alle Slags Madvarer.
Den 28. Juni afholdt K. G. sin Sommerudflugt, denne Gang
til
Roskilde.
Den medbragte Frokost fortæredes i „Trægaar-
d e n “, hvorefter der sejledes til Boserup, hvor Middagen ind
toges. Udflugten var begunstiget af det herligste Vejr, og Med
lemmerne havde foruden Frokosten taget saa god t Humør med
paa Turen, som Forholdene kunde tillade.
Den 26. November afholdt K. G. en
Genforeningsfest
i
Studenterforeningens Festsal. Formanden, Kaptajn Jurckmann,
indledede med at byde Rigsdagsmænd fra baade Syd og Nord
for Kongeaaen velkomne. Det var en Glæde at se Gæster fra
Sønderborg, Haderslev, Aabenraa
og
Tønder
, som nu atter
hørte til Danmarks Rige. „Fra F lensbo rg møder der ingen iaften,
tilføjede Formanden, men vi vil ikke som hin Konge, der tabte
Skaane, mure Vinduerne til for ogsaa at tabe det tabte af Syne
og S ind“. Naar det for blot ti Aar siden ganske haabløse nu
var sket, saa var intet umuligt mere i Fremtiden. Nu var der
Haab for et enigt og samlet Danmark. Efter Velkomsttalen sang
Fru Astofte
klædt i sønderjydsk Nationaldragt „Slesvig, Slesvig,
skønne, omstridte L a n d “, hvorefter Sønderjyllands Landstings
mand,
Kloppenborg Skrumsager,
i et smukt, djærvt og frejdigt
Sprog skildrede de sønderjydske Grundejeres Stilling i de mange
Aar, siden den sørgelige Krig i 1864. Da Taleren forlod Taler
stolen, bragede Bifaldet. Efter at der var afsunget en Sang og
forevist en Række Lysbilleder fra Sønderjylland, fortsattes Festen
endnu et Par Timer ved et Fællesmaaltid i Spisesalen.
Blandt
Talerne skal nævnes:
Grosserer Warthoe
,
Direktør Magnussen)
begge fra Haderslev, og den for sin saglige Tale saa bekendte