136
vedtages af to Generalforsamlinger, blev denne Kontingentfor
højelse vedtaget den 19. December ved en paany indvarslet
ekstraordinær Generalforsamling.
Medlemsantallet udgjorde ved Aarets Slutning
3819.
i A a r e t karakteriseres udadtil ved, at
Danmark bliver
I.................. I
større.
Sønderjylland til F lensbo rg Fjord kom tilbage
til Danmark. Det for blot faa Aar tilbage ganske usandsynlige
var sket. Men Krigens Følgesvende: Pesten, Koleraen og Plet
tyfus gik ikke fuldstændig vor Dør forbi.
Influenzaen
, som kan
iklæde sig saa mange Skikkelser og snart optræde godartet,
snart med en høj Dødelighedsprocent, iklædte sig en Form, som
i mangt og meget mindede om „Den sorte D ø d “, og krævede
dette Aar mange Ofre. Influenzaen var en Tid ikke langt fra
at have standset mangen en Virksomhed, saa stærkt havde den
Tag i Befolkningen.
Man haabede dog nu, at selv om vi fik saadanne Efter
dønninger efter Verdenskrigen som Epidemier og lignende, saa
maatte dog Krigstidens Restriktioner høre op eller ihvert Fald
afvikles i Løbet af kortere Tid.
„Haabet er lysegrønt", hedder
det, men for Grundejerne fik det en mere vissen Farve. Vel
sagde
Kaptajn Jurckmann
i sin Nytaarshilsen i „Grundejerbla
det “ : —
„Retten er vel endnu ikke død i Danmark
“ — , men
Tiden har vist, at dette var et forfængeligt Haab.
Regeringen fattedes Penge, og Penge skulde skaffes. At
iværksætte en Skatteplyndring hos de egentlige Kapitalister, sæ r
ligt
„Krigsmillionærerne
*, førte kun til, at disse, nu da Krigen
var forbi, flygtede ud af Landet, hen, hvor der var billigere at
leve. Det gik altsaa ikke. Derfor gjaldt det at finde andre —
og saa havde man jo
Grundejerne
, der ikke som
„Naturens
Husejere
“, Sneglene, kunde tage deres Hus paa Ryggen og løbe
deres Vej. Og saa fandt Overskyldraadet en Udvej, der saa
ganske tiltalende ud — paa Afstand. Man gjorde Grundejerne
„rigere“.
„Keine Hexerei
,
nur Geschwindigkeit".
Man omvur
derede Ejendommene paa Grundlag af de Priser, som var givet
ved det sidste Aars Salg i N a b o l a g e t --------om det var Even
tyrpriser, som Krigsmillionærerne havde givet, eller det var en
vild Pris, som Flygtninge, der var sluppet ind over Grænsen
med deres ofte betydelige Formue, og som nu for enhver Pris
maatte have Tag over Hovedet, havde Raad til at betale — det