28 / 220
21
Ved Generalforsamlingen den 2. Marts afgik ved Lod
trækning Jørgensen, Heyman og Thorup men gen
valgtes eenstemmigt. Kaptajn Meldahl traadte tilbage som Re
visor og erstattedes af hidtilværende Decisor, Hojvinhandler Waage
petersen. Ny Decisor blev Kommandør Albeck. Formanden
oplyste, at Kjøbenhavn nu vilde gaa sin største foreløbige Ud-
videlsesperiode imøde, idet baade offentlige og private Ejendomme
var under Opførelse indenfor den tidligere Demarkationslinie.
Forud for alle disse var Skolebygningen i Nansensgade. I de
forløbne 10 Aar siden Foreningens Stiftelse var Gammelholm
bleven stærkt bebygget, samt en Del af Nyboder solgt til privat
Bebyggelse. Der var opført flere nye Kirker, saaledes Sankt
Johannes Kirke paa Nørrebro og Jerusalems-Kirken i Rigens-
gade, endvidere var Kommunehospitalet, Universitets-Biblio-
theket, Hovedbanegaarden og Frimurerlogen samt Havnevæ
senets Administrationsbygning bleven opført, altsammen noget,
der fortalte om en kommende Stortid, som Kjøbenhavn gik imøde.
Folkemængden udgjorde nu efter Folketællingen den 1. Februar
181,291, hvilket vil sige en Tilvækst af 26,000 Indbyggere i de
forløbne 10 Aar. Det stod i saadan en underlig Modstrid med
denne Udvikling, at man til Trods for Byens nye Fysiognomi
blev hængende fast ved middelalderlige Hjælpemidler og Frem-
gangsmaader. Saaledes forlangtes Brandspande og Storm
lygter anskaffede og vedligeholdte i enhver Ejendom, uden at
der nogensinde kunde være Tale om at gøre Brug af dem.
Ligeledes var Skraldemændenes Skralde et „Torturinstrument
som afstedkom mere Skade, ved at foranledige løbske Heste, end
Gavn. Et Andragende var indsendt til Politidirektøren om Skral
dens Afskaffelse. Politidirektør Crone havde svaret, at man
„ikke kunde afskaffe Skralden, fordi der nu en Qang staar i
Politivedtægten, at der skal s k r a ld e s — Nej, det er rigtigt!
At skralle uden noget at skralle med er umuligt! — Den 26.
August fornyedes et Andragende til Magistraten (indgivet i 1866)
om at faa Skorstensfejernæringen ordnet paa samme Maade
som Vand- og Gasmesternæringen, hvilket vilde sige, at det
kom til at staa Husejerne frit for at henvende sig til hvilken
som helst aut. Skorstensfejer.
Foreningens Formue udgjorde ved Aarets Slutning 1193 Rdl.,
og Medlemsantallet var steget til 507.
1870