92 / 220
84
Jensen, Havnebygmester H. C. V. Møller
,
Borgerrepræsentanterne
Alfred Benzon, Ferd. Larsen, Eskild Salomon
og
Leerbech
samt
Arkitekterne Axel Berg, Dich, Leuning Borch
m. fl. var
indbudte og havde givet Møde.
Ved denne Lejlighed holdt
Borgerrepræsentant, Overrets
sagfører A. Hvass
et meget interessant, historisk Foredrag om
„Nicolaj Kirke
“ og dens sydlige Omgivelsers Opstaaen ved Ud
fyldning og Forflytning af den oprindelige Kystlinie, hvis nære
Beliggenhed tæt op mod Kirken netop havde givet denne dens
Navn, thi „
Sankt Nicolaus
“ var
Sømændenes Helgen!
— Her
havde
Hans Tavsen
prædiket Reformationen, og her havde dansk
Salmesang første Gang givet Genlyd. Her havde Kvinderne for
første Gang deltaget i Salmesangen — tidligere maatte Kvinderne
ikke synge med i Kirkerne. Den „første Nicolaj Kirke“ havde i
Udseende mindet om en Landsbykirke, nærmest som Brønshøj
Kirke, medens dens senere Ombygning og Forskønnelse skyldtes
den højt fortjente
Christoffer Walkendorff.
Til Trods for al den
Fornedrelse, som derefter var overgaaet Taarnet, stod dog Aars-
tallet 1591 som Minde herom. — Taleren skildrede endvidere den
store Brand 1795
, hvorved Kirken og store Dele af Byen var
bleven lagt i Aske. Branden, som var opstaaet i et Smede
værksted paa „
Holmen
“ eller Bremerholm (nuværende Nr. 7 i
Niels Juelsgade), var først standset ved Vestervold efter at have
lagt 983 Ejendomme i R u i n ! --------
Taleren gik dernæst over til at omtale de forskellige Planer
med Hensyn til Taarnet og Pladsen og udtalte Haabet om, at
man maatte finde en Ordning, som var Byen og Landet værdig.
Man havde jo været langt ude, bl. a. naar man havde kunnet
foreslaa Taarnets Nedrivning for at anvende dets Sten til Op
førelsen af Marmorkirken! Staten havde tilbudt 200,000 Kr. for
Grunden i det Øjemed at lade opføre en
Stats-Telegrafstation.
En saadan kunde jo dog lige saa godt ligge et andet Sted —
saa fattig var Kommunen ikke, at den skulde have nødig at
sælge denne historiske, hellige Grund! I hvert Fald burde den
hellere forblive som et Luftbælte, naar de grimme Slagterboder
var fjernede, indtil der ad Aare maaske viste sig en Mæcen, der
vilde genrejse Taarnet og Kirken.
Under den efterfølgende Diskussion foreslog
Arkitekt Heinrich
Hansen
, at man efter Slagterbodernes Nedrivning beplantede
Pladsen og under denne indrettede en
„Urnekryptu. Justitsraad)