98 / 220
90
Derfor var det saa uretfærdigt, selv om der fandtes „sorte F a a r “
blandt Grundejerne, ligesom man siger, at „der findes brogede
Køer i alle Lande“, at lægge Grundejerstanden for Had blandt
den øvrige Befolkning. Man lagde jo ikke Bageren for Had,
fordi han tjente paa sit Brød — Bageren var jo dog en nyttig
og uundværlig Samfundsborger. Det samme gjaldt Grundejeren,
thi hans Hus var ligesaa uundværligt som Brødet for Byens
Borgere. Endnu var det jo aldrig lykkedes at bevise, at Kom
munen eller offentlige Byggeselskaber kunde fremskaffe billigere
Boliger end det private Initiativ. I Farens Stund — baade i 1658
og 1807 — havde det vist sig, at Borgerne — baade Ejere og
Lejere — havde funden hinanden. Hvorfor skulde der saa i Fredens
Tider stadigt saaes „Tvedragts Sæd“ mellem de to Parter, som
ikke samfundsmæssigt kunde undvære hinanden.
Foredrags
holderen gik nu over til sit egentlige Emne, idet der samtidigt
blev mørkt i Salen, og efterhaanden, som Foredraget skred frem,
illustreredes det af en Række interessante Lysbilleder.
Foredragsholderen indledede med at fortælle om, at den
engelske Flaade var sejlet ud med hemmelige Ordrer — ingen vidste
hvorhen den stærke Sømagt skulde gaa! — Om Ankomsten til
Helsingør og Englændernes sorgløse Levevis i denne By, hvor
de optraadte og blev behandlede som Venner og var en Vel-
standskilde, Befolkningen nødig gav slip paa. Om hvorledes
Opbrudet ganske uventet fandt Sted og Sundet forceredes. Først
da Flaaden ankrede op ud for Vedbæk, begyndte man at ane
Uraad.
Foredragsholderen beskrev Landgangen ved Vedbæk
den 16. August, og hvorledes Englænderne traf Forberedelserne
til Belejringen samtidigt med, at man i Kjøbenhavn opførte sig,
som om den engelske Flaades Ankomst havde virket som en
Lammelse. Regeringens Optræden var uden Initiativ, nærmest
uforstaaelig. Alt var Modløshed og Ligegyldighed.
Da den
engelske Flaade var ankret op paa Yderrheden, gik et over
ordentligt Sendebud — en Parlamentær — i Land for at over
bringe
Kronprins Frederik
en Ordre paa at udlevere den dan
ske Flaade. Kronprinsen opholdt sig imidlertid ved Hæren i
Holsten, saa Parlamentæren fik lang Vej, inden han naaede sit
Maal. Kronprinsen afslog uden Forhandling det engelske Fo r
slag, ilede til Kjøbenhavn og overgav Kommandoen over Fæst
ningen Kjøbenhavn med sine slette Befæstningsværker og kun
lille Besætning til
General Peymann
— der var altfor gammel