KjøbenhavnsGrundejer

stor Del af Byen var lagt i Aske og over 1600 fredelige Bor

gere havde mistet Livet paa Gaderne og i Kælderne, hvor Bom

berne gjorde saa meget større Virkning, naar de sprang blandt

en sammenstuvet og lamslaaet Flok Kvinder og Børn. Herefter

besatte Englænderne Befæstningerne, og Flaaden bugseredes ud

— den Flaade, der ikke havde faaet Lov til at løsne et Skud,

og om hvilken Englænderne erklærede, at havde Napoleon faaet

fat i den, saa var sikkert alt kommen til at se anderledes ud i

E u r o p a ! --------

Ifølge Presseudtalelser blev Justitsraad Zuschlags Foredrag

„fulgt med aandeløs Opmærksomhed“ af den talrige Forsam

ling, og han sluttede med Ønsket om, at Kjøbenhavn aldrig

maatte opleve saadanne Rædselsdage som for 100 Aar siden

og ej heller en Tid som den, der fulgte efter — men at de daar-

lige Tider, hvori særlig Grundejerne nu befandt sig, maatte være

Bølgedalen, hvorefter det atter maatte gaa opad og fremad.

Formanden, Kaptajn Jurckmann, udtalte derpaa under Forsam

lingens levende Bifald en varm Tak for „det udmærkede Fore

drag

--------

Den 5. Maj afsendte K. G.’s Bestyrelse en

Udmeldelse til

Fællesrepræsentationen.

Dette havde Flertallet i Bestyrelsen

længe haft til Hensigt, men Mindretallet havde stadigt forhindret

det. Mindretallet havde modsat sig alt nyttigt og formaalstjen-

ligt Arbejde, naar det ikke udgik fra Fællesrepræsentationen, og

det stod Flertallet klart, at Mindretallet kun arbejdede paa at

ødelægge K. G. og føre alle Foreningens Institutioner og Midler

over i Fællesrepræsentationens Haand.

Den 10. Maj afholdtes Medlemsmøde i Haandværkerfor-

eningens store Sal. Foredragsholderen,

Overretssagfører V. A.

Amdrup,

talte om „

Værdistigningsskat paa Ejendomme

“ og

paaviste, at denne Skat kunde forme sig som en af de retfær-

digste. Naar eksempelvis Grundejerne paa Raadhuspladsen fik

større Skat i denne Form, var det fuldt berettiget, thi det var

jo ikke disse Grundejeres Fortjeneste, at det nye Raadhus netop

var bleven bygget her. Skatter af den Art var fuldt retfærdige,

naar Værdistigningen skyldtes Samfundet, og Udsigten til en

saadan Skat kunde ikke blive en Hindring for det private Ini

tiativ. Naar en privat Grundejer foretog Forbedringer af sin

Ejendom til Gavn for sig selv og Lejerne, blev Forholdet et

ganske andet. Foredraget vandt meget Bifald og efterfulgtes af