18 / 73
T itan først leveret Støvsugermaskiner til Det danske Støvsugerkompagni,
og op mod 1910 blev der efter amerikansk Forbillede fremstillet Hus
holdningsstøvsugere. De fungerede - efter hvad der oplyses i Titans
Jubilæumsskrift - egentlig upaaklageligt, men Publikum forstod bare
ikke a t behandle dem med tilbørlig Omhu, og de kom idelig tilbage
til Fabriken for a t skulle repareres. Saa da der var fremstillet et Par
Tusinde blev Fabrikationen standset.
Det tog lang Tid og krævede store Forarbejder og mange Forsøg,
inden Fisker naaede saa vidt, at han havde sin Løsning af Støvsugeren
færdig. Og da han mente a t staa ved Maalet, viste det sig, a t han
havde taget Fejl. Den Støvsuger, hvorom der i 1909 blev indgivet
Patentansøgning, sugede Støvet gennem Vand, men det gik ikke.
Vandet blev til Sæbeskum paa Grund af Fedtpartikler i Støvet. Det
var ikke nogen glad Fabrikant, der kom hjem til sin Kone for at for
tælle, at den nye Støvsuger egnede sig bedst som Sæbepisker. Men
længe varede det ikke, før en mere hensigtsmæssig Konstruktion var
fundet. Allerede i J a n u a r 1910 blev indgivet Patentansøgning paa en
Støvsuger, hvor Støvet blev suget ind
i og holdt tilbage i en Staalbeholder,
medens den rensede Luft passerede et
Luftfilter, før den gik ind i Sugeturbi
nen. Hermed var Vejen klar. Støv
sugeren havde faaet en Form, saa den
kunde bruges, sælges og fabrikeres.
Støvsugeren fik Navnet Nilfisk. Dette
skyldes dog hverken Forbindelse med
Nilens Fiskearter eller andre ægyptiske
Foreteelser. Det der skete var simpelt
hen, at man benyttede Firmaets Tele