158
Charles Haugbøll
(P. J. Hansen) var blevet alarmeret klokken 5,30, hvor
efter han straks cyklede til brandstedet. På dette tids
punkt var bygningen allerede fuldstændig omspændt af
flammerne, så det var umuligt for ham at se, hvor ilden
havde sit udspring. Så tog han tilbage til Bagsværd for
at give melding til stationen i Lyngby om hurtigst mu
lig at få tilkaldt fremmede sprøjter. For en sikkerheds
skyld sendte han også cyklende bud af sted. Derefter be
gav han sig atter til brandstedet.
Efterhånden som forhørene skred frem, blev det fast
slået, at ilden måtte være opstået i den nederste etage
(stueetagen) og i den nordlige ende af bygningen. Om
årsagen fremkom ikke noget positivt. Politiassistent
Victor Piirschel (den senere generalauditør og politiker),
som behandlede sagen, udtalte til pressen som sin me
ning, at branden måtte være opstået ved kortslutning.
Men noget bestemt blev ikke fastslået.
Der blev naturligvis hvisket en hel del —-og forresten
talt højt også, om at „grevinden” selv skulle have påsat
branden. Hendes økonomi skulle på dette tidspunkt alle
rede have været i en højst miserabel forfatning. Men den
mistanke kan man rolig afvise. Man kan mene om An
gelica, hvad man vil — men selv om hendes moral efter
hånden var temmelig anløben, så var der ikke gået skår
i hendes karakter. Det fremgår ikke af nogen af hendes
handlinger, at hun har været kynisk og beregnende, end
sige ond. Og man lægger sig vist ikke til at sove i et
hus, man har stukket ild på, desuden var der andre men
nesker i huset. For øvrigt var assurancesummen blevet
nedsat fra en hel til en halv million kroner (formodent
lig af økonomiske grunde, for både bygninger og indbo
var betydelig mere værd), den slags gør man sikkert
ikke, når man tænker på at lave assurancesvig! — Er
hun selv skyld i branden, har det sikkert været som følge
af grov uagtsomhed.