181 / 725
164
Charles Haugbøll
sen, som Juliane Marie skænkede både hus og penge til.
„... På grund heraf, som og formedelst hans udvisede
nidkærhed i hendes majestæt dronning Julianæ Mariæ
tjeneste, som kabinets-sekretær og kasserer, behagede
allerhøjestsamme, straks efter at han havde allernådigst
fået ringen „Merito“ (for gode gerninger) af hans maje
stæt kongen, allernådigst at skænke ham en ring med et
ophøjet bryst-billede i en onyx [kamé], besat med juve
ler, og en guld-dåse belagt med chrysopazer [kry-
sopras] “.21
Trods varetagelsen af alle disse foretagender og pri
vate merkantile interesser lykkedes det ham alligevel
at slå sit navn fast i datidens videnskabelige verden.
1775 blev han medlem af Videnskabernes Selskab og fore
lagde her 1777 og 78 to afhandlinger om mallens byg
ning og om nogle på døde insekter voksende svampe.
Hans speciale var tophatte (clavariaceæ). Kort før sin
død udgav han 1. del af sine studier over danske svam
pe: „Beata ruris otia Fungis Danicis", et værk, som
vakte megen opmærksomhed og i lang tid regnedes for
det ypperligste i Europa. Det var forsynet med nogle
meget smukke kobberstik. Om mesteren for disse hedder
det i en anmeldelse af værket: „Den kunstner, som har
givet værket denne betydeligste del af sin værd, er den
ulykkelige Neander, en dansk født af svenske forældre,
en mand, der fortjener vor erindrende agtelse som kunst
ner, og vor medlidenhed som menneske. Han døde i pest
huset, et offer for utaknemmelighed“.22
Ved den tid, Holmskiold tog fast ophold i København,
var egnen omkring Bagsværd sø endnu ikke opdaget af
hovedstadens rigfolk, således som det allerede var til
fældet med andre egne i Københavns nærhed.
Græsklædte skrænter, uvejsomme skovsumpe, moser
og sure jorder kransede søens bredder. På næsset, ved
den nordlige bred, lå et par enlige bøndergårde, den øst