182 / 725
Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie
165
lige brecl var bevokset med et tæt ellekrat, medens re
sten var dækket af skov (Fruens skov).23 Ude i søen lå
flere bevoksede holme, som nu er landfaste med und
tagelse af den såkaldte „Hytteholm“ eller „Kalvøen" (nu
Katteholmen). Selve Bagsværd skal have bestået af 11
fattige bøndergårde i delvis fællesdrift. Der var 236 ind
byggere fordelt på 49 familier.24
Det må formodes, at Holm har fået kendskab til egnen
og er blevet betaget af landskabets uberørte skønhed un
der sine besøg på Frederiksdal, hvor hans gode ven, na
turforskeren O. F. Muller, en tid var huslærer hos grev
Schulin. Da han var blevet postdirektør, købte han et
stykke jord af grev Schulin ved Nybro og opførte, kort
efter sit ægteskab med konferensråd Johan Christian
Schrøder de Schrødersees datter, en lille lystgård, som
han gav navnet Sophienholm, efter sin hustru.25
Selv om man vel ikke kan kalde Holmskiold for grund
spekulant i moderne betydning, så forstod han dog at
forene sin kærlighed til Bagsværds omegn med en prak
tisk pengeanbringelse. Således byggede han den for
længst udstykkede Engelsborg ved Lyngby. Han erhver
vede de tidligere omtalte holme i Bagsværd sø og fik
1776 skøde på en gård på Gladsaxe mark mellem Bud-
dinge og Bagsværd. Det var Stengården, eller Lynggår
den, som den dengang hed. Videre købte han noget, som
hed „Udsigten", der skal have været beliggende en halv
fjerdingvej fra Bagsværd by. Her fik han tilladelse til
at beværte rejsende, „som fra byen om sommeren for
lyster sig i den skovfulde Bagsværd enghave",2Gsom han
købte 1782—83. Denne enghave lå på strækningen fra
nuværende Bindeledet og ind mod Lyngby.27 Navnet er
bevaret i villa „Enghuset", Aldershvilevej 108.
Som tidligere omtalt var jorden sur og ufrugtbar. Men
det betød intet for en botaniker. Han satte et storstilet
grundforbedringsarbejde i gang. Hans jorder blev for