HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie

167

For at dække dette underslæb blev der bl. a. gjort ud

læg i Aldershvile, Savværksgården, Søgården, Udsigten

og Højgården den 6. juni 1795.31

Gehejmerådinde Holmskiold benyttede denne „uregel

mæssighed" i sin mands regnskaber til, som en forfulgt

uskyldighed, at påstå, at han også havde bortødslet hen

des „betydelige arvemidler".32 Men da det ved revisionen

kom frem, at hun også havde gjort sig skyldig i visse

misligheder mod postkassen, fik man mere og mere den

opfattelse, at hun i høj grad havde været sin mand be

hjælpelig. Ja, at hun vist ikke havde været ham nogen

særlig god kone. Der verserede nemlig det hårdnakkede

rygte, at hun kort efter Holmskiolds død ved nattetid,

både ad landevej og søvej, havde bortført for mere end

10.000 rdl. kostbarheder fra Aldershvile og skjult dem

på Frederiksdal hos en major v. Steuben, „hvem gehej-

merådinden hemmelig så efter".33 Og da hun senere flyg

tede til Sverige med majoren, har rygtet nok ikke været

helt grundløst.

Den nekrolog, som professor Jac. Baden skrev over

Holmskiold, er gennemsyret af vemod over videnskabs

manden, som foretrak glans og herlighed.

„Hans varme iver for naturens studium, og naturlige

anlæg fornemmelig til anatomien skulle have skaffet os

i ham en af Europas første bundlæggere og dueligste

operatører, dersom ikke en medfødt smag for det store

og prægtige, som blev end mere bestyrket ved hans for

troelighed med den mand,34 der lagde grunden til hans

højhed, havde ført ham ind i adspredende og vidt ud

seende foretagender, hvoraf han ikke kunne vente selv

at se frugterne".35

Mere udvendig og svulmende er den latinske „åmin-

delse", som historikeren P. F. Suhm lod indrykke i avi

serne. Her den danske oversættelse: