HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie

Jensen Wiel på Stromso,57 der for øvrigt også var dansk

(Stege). De indgik ægteskab 1702. Susannes son, der nu

ret og slet kaldte sig Peter Arbo, blev sendt til Amster

dam for at blive handelsuddannet. Efter sin hjemkomst

byggede stedfaderen en fregat på 28 kanoner til ham.

Skibet fik navnet Susanne efter moderen, og med dette

konvojerede den 27-årige Peter Arbo Drammens handels

skibe. På omtrent samme tid giftede han sig med Anne

Cathrine Wiel, en af stedfaderens døtre fra et tidligere

ægteskab. Efter Mads Jensen Wiels død bestyrede han

forretningen for sin moder og gik senere, 1730, i kom

pagni med stedbroderen, Mads Madssøn Wiel, hvor

efter firmaet kaldtes „Arbo & Wiel" og snart regne

des blandt Syd-Norges betydeligste. I ægteskabet blev

der født 13 børn, hvoraf flere døde, inden de blev

voksne. Selv døde han 1761. Det blev sønnen Johannes

Arbo, født 1727, som overtog forretningen og bl. a,

udvidede den med en reberbane og en del savbrug.

Omkring 1750 opførte han Arbo-gården i Drammen, som

i mere end 50 år var firmaets hovedsæde. Det var en

stor, meget smuk, to etagers herregårdslignende bygning,

som var meget rigt, men også meget smagfuldt udstyret.

Han fik kun et barn i sit ægteskab, det var Peter Nicolai

Arbo, som fødtes 6. november 1768.

Allerede ved sit giftermål med Anne Cathrine Collett er

P. N. Arbo optaget i firmaet „Johannes Arbo & Søn“, der

nu nævnes blandt Norges største handelshuse: „Bernt An

ker og Collett i Kristiania, Gabriel Kielland i Stavanger,

Wollert Krohn i Bergen og Peter Nicolai Arbo i Dram

men".58 Fra dansk side omtales firmaet som Norges tre-

diestørste skibsrederi med en tonnage på 906 kommerce-

læster.59 Det var faderen, Johannes Arbo, som grund-

lagde familiens formue ved at efterlade sig 120.000 rdl.,00

men det var P. N. Arbo, som skabte den virkelige rig

dom. Når man tager de vanskelige år fra 1807 til stats-