199 / 725
182
Charles Haugbøll
ment 2.—5. september og påfølgende ildebrand — får fru
Arbo underretning om i nedenstående brev fra en ven
inde, som formodentlig har tilsyn med ejendommen. Det
giver et ganske interessant billede af stemningen fra
denne uhyggelige tid, men det er også fuldt af lune og
ironi. Vi får et glimt af, hvordan livet har formet sig på
Aldershvile. Med hensyn til sproget er nutidig retskriv
ning anvendt i så stor udstrækning som muligt uden dog
at erstatte ord, som er gået af brug, med moderne.
„Aldershvile 19. september 1807.
Gode moer Arbo.
Glad er jeg ved at kunne høre snart fra Dem, hvor
dan De har det, og ligeledes ved at kunne sige lidt om
os her. Efter omstændighederne befindes alle her i
huset vel og som jomf. Berg har meldt fra alle spe
ciel, også om husanliggenderne, så vil jeg holde mig
til det politiske, her i omegnen om det kunne interes
sere lidt. På det skønne palæ er vi da omringet af kri
gere og fjender, som ved sin landgang i førstningen
skrækkede os ved at komme ridende med blank degen
og bankenet (sabel og bajonet), efter forvalterens ind
tryk, og fordret at drikke, men da vi ved mere at se
dem og sælge adskelligt mælk på bempelen, og jeg an
vendte mit lille engelsk og pintet (speaket) litel med
dem, fandt de var meget artige, så blev vi ej mere så
bange. Nogle nætter turde jeg ej tage klæderne af.
Kunne næppe sove, syntes overalt jeg hørte de banket
på palæet og halv ængstelig af indbildning. Vi stod
på loftet til kl. 12 om natten og så den stygge ild og
hørte skuddene og alle bomberne, som var et nyt ræd
somt syn. Hvor vi alle glæde os De er i Norge, vel ej
rolig og tilfreds, men dog fra dette ubehagelige for
Deres ømfindtlige humør [sind] [borte]. Hvor vi nu
længes efter breve fra Norge er ubeskrivelig. — De