204 / 725
Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie
187
tegnet på kortet side 195 mtr. nr. 6 a. Købesummen var
11.666 rdl. og 4 mark.78 Med denne erhvervelse fik Al
dershvile et tilliggende på ialt 302 td. land og nåede
hermed sit maximum. Ved denne tid ses det, at der også
har været drevet teglværk. I Madsens journaler ses ofte,
at 6, 3 eller 4 mand har arbejdet ved teglværket. For
modentlig må denne virksomhed have været drevet selv
stændigt, for Madsen fører ikke regnskab over arbejds
lønningerne. Ved folketællingen 1834 finder vi teglbræn
der Jørgen Christensen, enkemand med 3 børn, boende
på overdrevet. Det har sikkert ikke været nogen stor
virksomhed, for da fru Arbo omkring 1840 har en lieb
haver til ejendommen, gør denne vrøvl over prisen, fordi
der ikke mere findes materiale på stedet til teglværket.
I 1824 foretager Arbo nye store ejendomskøb, nemlig
to herregårde i Præstø amt: Oremandsgård (uden hoved
bygning), der var på ca. 1200 td. land, købte han af kan
cellisekretær P. S. Petersen for 60.000 rdl., og Lundby-
gård, der tidligere havde tilhørt gøngehøvdingen Svend
Poulsen, købte Arbo af statskassen for 107.000 rdl. Om
det har spillet ind, at den nyopførte hovedbygning havde
meget stor lighed med Aldershvile, er ikke godt at sige
-— noget minus har det ikke været. Købet af disse to
herregårde var naturligvis en pengeanbringelse, men der
har også ligget den tanke bag, at Arbo — muligvis af
helbredshensyn -—-har ønsket at trække sig tilbage fra
det københavnske forretningsliv for at leve en godsejers
noget roligere tilværelse. Lundbygård var udset til ægte
parrets fremtidige hjem, som formodentlig allerede del
vis er indrettet 1825, da Arbo og hustru opholdt sig her
dette år i længere tid. Men inden han nåede at realisere
sine planer, døde han på Aldershvile 16. september 1827.
— Da ægteskabet var barnløst, var der oprettet gensidigt
testamente, således at hustruen fik rådighed over hele
boet.