207 / 725
190
Charles Haugbøll
ser. Grev Knuth afløstes i begyndelsen af 1840’erne af
proprietær, senere justitsråd Benj. Wolff til Engelholm.
På Aldershvile sker den forandring, at forvalter Mad
sen forsvinder, hvorefter Højgården (192 td. land) bort
forpagtes fra 1. september for ti år, først for en årlig
afgift på 805 rdl. „rede sølv“ foruden alle skatter og
afgifter på ejendommen. Den første forpagter er Conrad
Kragh Friis, som 1832 får afgiften nedsat til 600 rdl.,
men skal så årlig levere „40 læs god hestegødning til
Aldershviles hauge“.80
Ved forpagtningstidens udløb fratræder Friis, og der
indbydes til auktion over forpagtningen, som denne gang
skal gælde i 8 år. Den nye forpagter hedder Schoubye.
På samme tid får Aldershvile en ny gartner, som også
kaldes skovfoged. De 68 td. land fredskov kaldes nu Al
dershvile skov. Den bliver passet og plejet omhyggeligt,
og hvert år holdes auktion over det skovede træ. Den
nye mand hedder L. L. Hoeg, men er dog ikke ny, idet
han kom fra Lundbygård, hvor han havde været i Arbos
tjeneste fra 1825. Efter brevveksling og rapporter har
han været en lige så flittig og omhyggelig mand som for
valter Madsen. I den omfattende korrespondance, han
har ført i årene til 1844, er der hvert år i februar måned
et tilbagevendende spørgsmål: Skal han fylde det store
rum under pavillonen på højen med is? Spørgsmålet bli
ver i reglen besvaret bekræftende, hvilket man må tage
som et bevis for, at Aldershvile stadig har været beboet
om sommeren, enten af fru Arbo, eller af slægtninge og
venner. Af breve fremgår det også, at fru Arbo af og til
har været på besøg.
Derudover er hendes forbindelse med Aldershvile i
denne årrække af godgørende natur. Gang på gang lader
Hoeg bønskrifter gå videre til Lundbygård. Brevskriverne
har hørt om den ædle fru Arbos „goddædighed", og bøn-
falder underdanigst om at måtte få lov til at hente lidt