brændsel fra Aldershviles skov. Brevene kommer mange
steder fra: Bagsværd, Lyngby og København, og der be
des sjældent forgæves.
I midten af 1830’erne begynder hun at afhænde sine
københavnske ejendomme. Aldershvile bliver først solgt
1844. Den trofaste Hoeg, der nu er kommet lidt op i
årene og derfor har vanskeligt ved at få sig en passende
„kondition", hvorved han kan ernære sin familie, får til
lagt en årlig pension.
På samme tid oprettede fru Arbo, der nu var over 75,
testamente, 20. september 1844. Lundbygård og Ore-
mandsgård skulle tilbydes hendes to brodersønner, kvæ
stor ved Kristiania universitet Bernt Anker Collet81 og
sekretær i udenrigskabinettet i Stockholm, Peter Collett.
De gik begge med til de fastsatte købesummer, 134.000
rdl. for hver.82. Peter Collett døde ugift 1860, og Ore-
mandsgård solgtes ved auktion 1871 til konsul A. Hage
for 424.000 rdl.83 Derimod er Lundbygård fortsat i slæg
ten Collets eje. Der blev oprettet legater til i alt 205.646
rdl., heraf bl. a. det „Arboske hospital" (fribolig) „med
et hus til 4 familjer og 4.000 rdl., hvis renter anvendes
til de syge og fattige i hospitalet og andre syge og fattige
af Lundbygårds gods",84 samt et lignende på 1.000 rdl.
til Oremandsgårds syge og fattige, endvidere 1.500 og 500
rdl. til skolevæsenets fremme på disse to godser.85
Anne Cathrine Arbo døde på Lundbygård 27. januar
1846. „Hendes eftermæle er lige så sandt som smukt
udtrykt i den ligtale, sognepræst til Hammer og Lundby,
senere biskop Jørgen Hjort Lautrup holdt over hende,
den elskelige gamle med det barnlige sind og varme
hjerte, som under alt bevarede sin ungdommelige frisk
hed ... hun kendte ikke forskellen mellem rig og fattig,
uden når den sidstes kår kunne frembyde hende lejlig
hed til at øve sin rastløse goddædighed".86
Fru Arbo blev bisat på Hammer kirkegård, hvor hen
Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie
]_91