HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

206 / 725

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie 189
svogers edle kærlighed tillod vi os at ofre det savn,
for at man ikke skulle standse i god troe hensigters
opfyldelse — med en kærlig forening mellem elsken­
de. Det tillader os den kære søster og svoger herved
at forsikre Dem, at dette lån er udslettet — som en
liden morgengave — og da vi senere er oplyst om at
den kære svoger har voren nødsaget til at udstede
obligation til enkekassen for pligtig indskud for sin
elskede og som årligen ville bringe ham en udgift af
mere end 300 rdl. i hans ellers sparsomme gage, hvor­
af skulle leve, så må denne afkortning være ubeha­
gelig og vi har tilladt os at indløse berørte obligation
-—- som indesluttet følger for 0111 mulig derved at
bringe gladere udsigter.
Endelig lader vi følge — til knappenålspenge — til
vores nye svigerinde, kongl. papirer, som avle 100 spe­
cies årlig rente (200 rdl.) — thi det vil altid være be­
hagelig for den fornuftige ægtefælle ikke altid at være
manden besværlig — med småting.
Men vi kan ikke nægte os selv — det ønske, at den
under alle omstændigheder — ene måtte ansees at
være hendes ejendom — og kun have renter deraf
årlig“.79
Brevet, som slutter med de sædvanlige ønsker for
fremtiden, er underskrevet: „Pet. Nic. Arbo“.
Der sker tilsyneladende ingen særlige forandringer
efter Arbos død. Fru Arbo tager ganske vist fast ophold
på Lundbygård, men både palæet i Holmens Kanal, Sans­
souci og Aldershvile er stadig til hendes disposition. Den
tidligere omtalte nevø, Ole Christopher Arbo, har i be­
gyndelsen bistået hende med forretningerne. Men hun
må formodentlig have afviklet firmaet i København, for
lidt senere har grev F. C. J. Knuth, amtmand over Kø­
benhavns amt og kurator for Vemmetofte kloster — som
nærmeste nabo — varetaget hendes økonomiske interes