8
Otto Mackeprang
kaldes da også 1565 for Magstræde (ligesom den tvær
gade, der nu hedder Magstræde) og i 1583 for „liden
Magstræde".18
Gennem adskillige variationer som for eksempel Kna-
gerygstræde, Knagerødstræde, Knaderupstræde, Knagere-
stræde og Knagerupstræde når vi 1656 frem til formen
Knabrostræde, der dog yderligere varieres til Knabbe-
rupstræde, Knardrupstræde, Knapperøedstræde og Kna-
boerstræde, hyppigt sammensat med Store eller Lille til
adskillelse af gadens forskellige strækninger. Grund
taksten 1689 har Knabro(e)stræde. Fra nu af er det den
gængse betegnelse. Strækningen fra Brolæggerstræde til
Vimmelskaftet er af nyere dato, idet den først anlagdes
efter den store ildebrand 1728.19
En anden teori går ud på, at gaden skulle have taget
navn efter en bro, der førte over til Slotsholmen. Broen
skulle så have heddet Knagbroen, antagelig fordi der på
den var anbragt nogle knager for at forhindre kørsel
over den. Andre vil fortolke broens navn som en følge
af dens skrøbelighed: den knagede under fodgængernes
fødder.20 Teorien om nævnte bro som oprindelse til ga
dens navn må dog afvises. Ikke alene taler den først fore
kommende navnedannelse, Knagrøgstræde, herimod.
Men den omstændighed, at broen ud for gaden her først
blev bygget kort før eller under Københavns belejring
1658— 60, altså på et tidspunkt, da gaden i over 100 år
havde båret sit -— om end kraftigt varierede — navn,
udelukker denne mulighed. Broen, der skiftevis kaldtes
for Nybro og Rødebro, blev nedlagt 1726 21 Gadenavnet
Nybrogade
indebærer en allusion til denne bro.
Besnærende er den teori, at navnet Knabrostræde —
ud fra den opfattelse, at det i sin første skikkelse er slet
og ret Knække-ryg-stræde — skulle hentyde til gadens
særlige form.22 Hertil er dog at sige, at den krumning,
som gaden udviser, langt fra dækker begrebet: en knæk-