Previous Page  17 / 725 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 17 / 725 Next Page
Page Background

4

Otto Mackeprang

bage til kongen. Stiftelsen Vartov tog gården i besiddelse

1665.7 I forbindelse med den nu stedfundne restaurering

af Vartov, hvis bygninger stammer fra 1700-tallet, har

man ved udgravninger fundet rester af et af byens gamle

fæstningstårne, Vandmølletårnet, fra omkring år 1500,

et tårn, som Tyge Brahe har benyttet til astronomisk

observatorium.

Levn af et andet af fortidens fæstningsværker ligger

den dag i dag synligt for vore øjne. Det er Jarmers Tårn,

hvoraf betegnelserne

Jarmers Plads

og

Jarmersgade

er

udledet. Disse to betegnelser er kun nogle og tredive år

gamle. Da forslaget om at kalde pladsen omkring den

ærværdige tårnruin for Jarmers Plads i 1917 bragtes

frem for borgerrepræsentationen, blev det ikke modtaget

med særlig begejstring. Man gjorde gældende, at dette

navn på københavnsk ville blive til Jammers Plads. Men

godkendt blev navnet alligevel. Og jammeren udeblev.

Den udtalte bekymring kunne altså have været sparet.

Nu er der da også almindelig enighed om at sige god for

pladsens navn. Til gaden, der mellem Teknologisk Insti­

tut og Østifternes Kreditforenings bygning forbinder

pladsen med Vester Farimagsgade, vedtoges i 1915 Jar­

mersgade uden betænkeligheder af nogen art.8

Jarmers Tårn har arvet sit navn efter Jarmers Gab,

den åbning i byens befæstning, gennem hvilken den ven­

diske fyrste Jaromar i 1259 trængte ind i byen. Tårnet

blev opført i 1520’erne, men kun som en runddel i

bymuren, åben indadtil. Først dengang Christian IV an­

lagde sin ældste befæstning omkring hovedstaden, blev

tårnet muret helt rundt, og det indrettedes da til krudt­

magasin. Ruinen af dette tårn, der kom frem ved vold­

sløjfningen i 1870’erne og er det eneste synlige levn af

Københavns gamle murede befæstning, er kun lidet an­

selig. Blot nogle lave rester af tårnets runde murværk