2 1 2
Charles Haugbøll
ting. Selskabet begav sig til den nyopførte østerspavillon,
hvor de, ad en trappe i gulvet, førtes gennem „den hem
melige gang“ ud til hvælvingen ved søen. Om ingeniør
Plum har ladet sine gæster tro, at det drejede sig om en
opdagelse, eller han straks har afsløret det som bluff,
vides ikke,116 men forud for denne „arkæologiske" ud
gravning eksisterede kun det dybe hul under pavillonen,
der, som tidligere omtalt, har været anvendt som iskæl
der. — Og hermed er en lidt pirrende, romantisk illusion
afsløret.
Der har tid efter anden været planer om at genopføre
Aldershvile, og man må håbe, at det engang vil ske. Fore
løbig er ruinen, på foranledning af Nationalmuseet117 i
henhold til fredningsloven af 1918 fredet i klasse B,
og med betydelig bistand af fabrikant Peter Voegtle, Sø
huset, er den reddet fra undergang. — Men at genrejse
Aldershvile, en af de skønneste perler fra det 18. århun
dredes bygningskunst, ville — når den, som nu, er i
offentligt eje — være et smukkere kulturminde fra den
ne periode end en forholdsvis meningsløs ruin. — Der
skulle nok blive anvendelse for bygningen.
NOTER
K. R. B.: Kbhs. Rytterdistrikts Birk
N. B.: Nordre Birk
1) Beretningen om „grevinden“s liv er, foruden på kendskabet
til en del dagbladsartikler fra jun i 1909 og ju li 1914, samt jour
nalisten Anders Georgs artikel i Politikens Magasinet 24. og 31. ok
tober 1943, bygget over datteren, fru Stella Hollbæks personlige
oplysninger til forfatteren.
2) Fru van Briigge til datteren Stella.
3) Se note 7.
4) Professorinde, fru Ingeborg Schmidt (Kiihles datter), enke
efter prof. Johannes S., der bl. a. har sporet ålens vandring.