408 / 725
SANITÆRE FORHOLD VED NYHAVN
I 18. ÅRHUNDREDE
Af GORDON NORRIE.
D
e fleste af os ældre kan sikkert huske den opsigt,
det vakte, da man indrettede de underjordiske
toiletter på Amager Torv, og hvordan folkevittigheden
straks gjorde dem til skive for sine pile, og „Blæksprut
ten" bragte et meget morsomt billede: „Der er en der
nede". En menneskealder tidligere var der blevet opstillet
nogle aftrædelses-skure rundt om på torve og gader. Dem
havde viddet også været ude efter, og Studenterforenin
gen havde endog udskrevet en latinsk præmieopgave om
de såkaldte Ehlerske mavebælter.
Den slags nødtørftshuse er imidlertid af meget gammel
dato, men de var normalt bygget ud over stranden, så
ledes at afføringen faldt i vandet. Efterhånden blev det
grundede vand naturligvis opfyldt; men så flyttede man
huset lidt til siden eller længere ud. Som bekendt lå et
sådant hus allerede i den tidligere middelalder ved Mag-
stræde, hvis navn netop stammer herfra. I Citadellet var
den nuværende hovedgade oprindelig strandkant, og hele
stykket øst derfor lå under vand, da fæstningsanlæggene
blev bygget. Dette område blev benyttet til latriner, og
man siger, at dette er grunden til, at generalens have er
så frugtbar.
Efterhånden som havnen voksede, blev de flade stran
de indrammet af bolværker. De små huse blev jo ikke
derved overflødiggjort, men man byggede dem nu på
bolværket, således at afføringen frit kunne falde i hav
nen, og deres navn var i midten af det 18. århundrede
„vandhuse". Selv om de nok har været populære blandt