434 / 725
416
Henning Valeur Larsen
Atter i dette vers laves der i øvrigt ordspil på Strøgets
navn.
Da Axel Schwanenfliigel har æren for alle de fire viser
fra 1889, er det rimeligt nok, at året 1890 starter med
et citat fra
København
2. januar, hvor anmeldelsen af
hans nyeste revy bringer en lille biografi af forfatteren.
Den begynder: „Hvem kender ikke Axel Schwanenfliigel?
Har De set ham, fejende og fjong svanse ned ad Strøget?“
Schwanenfliigel var altså selv en „Strøyberg“. Der fort
sættes: „Skilt fra denne By vilde han intet være; han
suger Luft og Liv af dens Kafédriveri, dens Teater-
foyer’er, dens Kulisseintriger og af Brostenene paa dens
Strøg, solbagte eller i Søle“.59
Den klassiske Strøg-situation: Elskeren, der strejfer
om på Østergade for at møde sin veninde in spe, gen
findes i januarhæftet for 1890 af Peter Nansens måneds
skrift
Af Dagens Krønike.
Det drejer sig om en novelle
af Holger Federspiel,
Af en Dagdrivers Betragtninger.
Helten i fortællingen ønsker altså at gense den elskede:
„Jeg er begyndt at gaa til Byen hver Dag. Jeg sidder paa
en Kafé, hvor jeg kan se ned ad Strøget, naar jeg er
træt af at spasere. En Gang maa hun da komme forbi“ .
Og atter er heldet ude: „Nede paa Østergade stansede
Vognen, og en Dame steg ind. Det var hende, jeg kendte
hende strax“.60
En sådan opremsning af citater kan lade formode, at
betegnelsen allerede nu havde sejret. Men endnu har den
jargon-præg. Den højere litteratur holder sig stadig lidt
tilbage.
Men i aviserne blomstrer navnet. F. eks. i
København,
Ove Rodes nye avis. Den 30. marts bringes i den faste
rubrik,
Optegnelser,
det før citerede angreb på Strøgets
mange gadenavne. Artiklen, der er underskrevet „Dry“,
begynder således: „Idag skinner Solen paa den snavsede
Stad. Gaa ned ad Strøget, saa skal De se, hvor yndig