430 / 725
412
Henning Valeur Larsen
Måneden efter er vi midt i „sædelighedsfejden" og
Georg Brandes polemiserer i
Politiken
mod Elisabeth
Grundtvig. „Hvis Frk. Grundtvig, der lever i de høje Re
gioner, blot en eneste Eftermiddag, en eneste Aften,
vilde gaa ned ad STRØGET her i Kjøbenhavn og lukke
sine Øjne vel op, saa vilde hun erfare, at ingen Mand
behøver at kræve Samfundsordenen omdannet af den
Grund, hun er saa elskværdig at fastslaa, selv
0111
han,
en dobbelt Herkules, skulde ønske at gøre et helt hun
drede unge og velklædte Kvinders nære Bekendtskab paa
en eneste Dag". Således skriver han den 7. ju li 1887 i
artiklen
Det ottende Bud.
18. september samme år meddeler
Dagbladet:
„I mange
Boutikker paa Strøget saas ogsaa bag de store Spejl
glasruder de forskellige Nationers Farver". Det er fra
„kejserdagene".44
Citaterne flyder nu rigeligere, og der bruges ikke altid
citationstegn. Medens de enkelte eksempler før midten
af 80’erne næsten maatte ledes frem ved hjælp af mikro
skop, er det nu ikke længere usædvanligt at finde „Strø
get" på tryk.
Udstillingsåret 1888 bringer naturligvis et par turist
vejledninger. Den art publikationer har åbenbart tendens
til at forstørre seværdighederne, måske af praktiske
grunde. Det er vel for at få mest muligt med på de en
kelte ture, der beskrives, at man uden videre forlænger
gaderne. Vejledningen fra 1872 forlængede Ruten ud til
Esplanaden.
Ariadne-Traaden
af C. Aistrup forlænger
Strøget. I øvrigt er skildringen så livfuld, at den bør
citeres i sin helhed.43
„En meget yndet Spadseretour er „Strøget", det vil
sige fra Kongens Nytorv gjennem Østergade, Amager
torv, Vimmelskaftet, Nygade, Frederiksberggade og ad
Vesterbro til „National". — Er Veiret godt, vrimler det
formelig af Mennesker paa hele Strøget Dagen igjennem.