HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

425 / 725

Hvornår fik Strøget sit navn? 407
rejser ikke til Milano, Venedig, Florenz osv. Nej, man
tager til Italien. Ligeså med Strøget. Der var på det tids­
punkt brug for en kortform.
Navnet er altså en praktisk foranstaltning. Det er kor­
tere end noget af de enkelte gadenavne — endsige dem
alle tilsammen. Irritationen over de mange gadenavne
fremtræder tydeligt i en artikel i København 30.3.1890.
Her satiriseres der over „dette STRØG, som man har
givet 6 forskellige Navne for at skaffe Byen saa mange
flere Gader og Torve — thi naar det udvider sig saa
meget, at tre Vogne kan passere hinanden, kaldes det
et Torv“ . Artiklens forfatter kender altså ikke navnenes
historiske baggrund, ved ikke, at de er opstået til for­
skellig tid — heller ikke, at der har været endnu flere
navne, som det fremgik af byggeforordningen af 1683.
Men som Ruten altså var et kælenavn for flanørens
yndlingspromenade, er Strøget et praktisk navn, en for­
kortelse for 5 gadenavne under eet. Før og Nu — der i
øvrigt ikke skelner mellem de to betegnelser — er også
klar over, at der var to forskellige slags „Strøg“ : Om
tiden ca. 1820— 1880 fortælles der: „For Beaumonden
var Strøget den hele Strækning fra Vesterport til Grøn­
ningen. Det var Promenaden. For Handelsmanden var
det egentlig kun Vesterbro— Kongens Nytorv".32 Før og
Nu er ikke klar over, at „Strøget“ er en nyere betegnelse.
Men omtalen af promenadens udstrækning støtter jo det
ovenfor omtalte citat fra 1872: Ruten gik i senere tid
helt ud til Grønningen.33
Sært er det i grunden, at Strøgets navn er vokset i
popularitet, i samme grad som gadens betydning som
promenade er aftaget. „Det er først i vore Dage, vel først
fra omtrent Aar 1900, at Strøget har hørt op med at være
Byens Livsaare“, siger Før og Nu.34
Hele denne udvikling tænkte man naturligvis ikke
over. „Ruten“, „Strøget" og „Østergade" anvendes i