420 / 725
402
Henning Valeur Larsen
I 1824 begyndte man med vinduesudstillinger på Øster
gade. Det satte stærk gang i udviklingen. Man indførte
også større butiksvinduer.14
5. maj 1828 indførtes droskerne i København. Den før
ste holdeplads var — salomonisk nok — Amagertorv. Få
dage efter blev der også holdeplads på Kongens Nytorv.
Østergade tager altså téten.13
Endelig føres der fra 1840 omnibusser gennem Strø
get.16
Men fra denne tid og fremefter foreligger der en så
overvældende mængde vidnesbyrd om Østergades domi
nerende stilling, at det er ganske overflødigt at anføre
eksempler. Bl. a. har H. C. Andersen og Erik Bøgh be
sunget den travle trafikåre, dagdriverens paradis.17 Og
fast berygtet blev den berømte svenske forfatterinde
Fredrika Bremers let hysteriske veråb over Østergades
trængsel i hendes
Liv i Norden
fra 1849.18
I disse år opstod naturligvis ønsket om at give den
lange rute gennem hovedgaderne et navn — og det blev
da også: Ruten.
Den store danske ordbog siger, at betegnelsen anvend
tes om strækningen fra Kongens Nytorv (ad Østergade
osv.) til Amagertorv eller Gammeltorv.19
Vægten lå altså naturligt nok på Østergade, gaden
nærmest byens nye torv, der lå omtrent lige langt fra
hver af de fire byporte og dannede indgang til den nyeste
og fornemste bydel.
Den nye betegnelse for hovedpromenaden var ren ja r
gon og blev rimeligvis hovedsagelig anvendt i talespro
get. Så populær som den officielle betegnelse for hver af
de fire strøggader blev den aldrig, selv om man nok
fandt, at „Ruten“ lød ganske kvikt. De enkelte citater
fra litteraturen har i reglen berøring netop med Strøgets
gadejunkere, modelapse, flanører, certosaherrer, og hvad
ellers de skiftende tider kaldte typen. Først da udtryk