HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Hvornår fik Strøget sit navn?

401

opførelsen af Thotts palæ er Christian V ’s byggeforord-

ning af 27. februar 1683, der inddeler gaderne i tre „rang

klasser", således at der gives visse regler for opførelsen

af ejendomme i de to første kategorier. I de fineste gader

skal der bygges grundmurede huse på to stokværks højde

til gaden. Det er — efter ordlyden —-„alle Torvene og

langs ud paa begge Sider af Canalerne, saa og i Øster

gaden, Amager-Torv, igjennem Steenboerne (d. v. s. fra

Niels Hemmingsensgade til Valkendorffsgade), Skoe-

boerne (Skoubogade), Vimmelskaftet, Klædeboerne

(Skindergade fra Skoubogade til GI. Torv), langs ud

igjennem Vestergade og til Vester-Port, Høibrostrædet,

Kiøbmagergade og Nørregaden".9 Her er Strøget altså

blevet lige så fornem en færdselsåre som bl. a. Købma-

gergade med fortsættelse, men „Strøg" er den — som

sagt — ikke endnu.

I 1771 forbedres Østergades brolægning, og der bliver

lagt fliser på fortovet.10 Det fortæller en del om gadens

voksende betydning. Samtidig begynder damerne —-man

påstår: efter dronning Caroline Mathildes eksempel —

at promenere på bemeldte fortove. Der var simpelt hen

ingen andre promenader end Østergade, Kongens Have

og voldene.11

Men først efter Københavns brand i 1795, da konkur

renten Højbrostræde forsvinder, bliver Østergade rigtigt

strøg. Her opstår de eleganteste butikker, og allerede i

1804 berettes her om livlig trafik.12

1819 skulle gaderne forsynes med gas. Der blev gan

ske vist intet af, men man ved dog, at de gader, der

skulle have været lyksaliggjort — byens vigtigste altså

-— var: Kongens Nytorv, Østergade, Amagertorv, Vim

melskaftet, Nygade, Gammeltorv, Frederiksberggade +

Højbroplads, Købmagergade og Vestergade med tilstø

dende gader. Den gamle hovedrute holdt endnu den nye

stangen.13