HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

406

Henning Valeur Larsen

havner, har fortalt mig, at han „gjorde“ Routen 15 Gange

om Dagen!“ Ordet bruges ukommenteret og uden cita

tionstegn, men er jo rigtignok referat af en begivenhed

fra 90’erne. Det bemærkes i øvrigt, at Ruten her som

flere andre steder nærmest er identisk med Østergade.30

Men, som sagt, ret populært blev ordet aldrig. Citatet

fra Hansen Fahlbergs bog viser, at han fra 70’erne kun

mindes betegnelsen Østergade.

Derfor blev det da også en anden benævnelse, der sej

rede.

Men hvorfor?

Først kan det forklares ved en rent sproglig udvik

ling. Idet det neutrale „strøg“ = strækning, område —

som altså bl. a. anvendes om Frederiksberggade (hos

Hertz) og om Østergade (i

Kjøbenhavn ved Dag og Nat)

— går over til at betyde: et stærkt trafikeret område,

ja : byens mest trafikerede (som hos Heiberg), er det

klart, at man til slut måtte anvende det om Østergade

med fortsættelse. Ordet lå i luften. På dette område føl

ger den sproglige udvikling hovedstadens vækst.

I årene omkring 1880 var København nemlig kommet

til det punkt, at befolkningen flyttede ud til forstæderne.

I sin bog

Omkring Gustav Wied

begrunder Eddie Sali-

cath „Bernina“s grundlæggelse i 1881 som frokostcafé

i smag med å Porta og Cloétta således: „Langsomt var

den udvikling ved at fuldbyrdes, at de velstillede i den

indre by flyttede deres boliger længere bort, adskilt fra

virksomheden, som forblev herinde". Altså havde man

brug for en café som „Bernina“.31

Men idet befolkningen således rykker ud fra byens

midte, får den gaderne på afstand. Et besøg herinde

fører til passage gennem alle hovedgadens led. Man gør

sine indkøb i dem alle. Og når man derhjemme omtaler

sin tur, nævner man ikke de enkelte gader. Man slår

dem sammen til eet begreb. Fænomenet er velkendt. Man